Årets mest læste: Da spritstiv Mulle stjal showet

Håndboldstjernen trækker overskrifter og læsere som få i sportsverdenen

Kristina 'Mulle' Kristiansen var tydeligt beruset, og hun blev præsenteret som 'spritstiv', da hun blev kaldt på scenen. (Foto/redigering: Per Rasmussen/Mikkel Cramon)

Der var tryk på i Nykøbing Falster de dage i maj, da det danske mesterskab i håndbold ganske overraskende havnede på Sydhavsøerne.

Den samlede sejr i finalerne over København Håndbold var startskuddet til en fejring, der ikke gik ubemærket hen landet over.

Især stjernen over dem alle, Kristina 'Mulle' Kristiansen, tiltvang sig opmærksomhed, da hun fik sig en tår over tørsten og erobrede scenen foran medspillere, ledere og fans.

Ekstra Bladets artikel og medhørende tv-klip af seancen gik hen og blev én af årets mest læste artikler på sportsdelen af ekstrabladet.dk.

Så mange sidevisninger at den kun overgås af to andre artikler.

Du kan læse historien her

Formand i Nykøbing Falster Håndbold, Henrik Hansen, husker det med et stort smil på læben, om end han ikke synes, festen var lige så vild, som Ekstra Bladet fik gjort den til.

- Nej, det var ikke så vildt, som I slog det op. Men vi var glade og i godt humør. Det var spillerne, lederne og publikum, fortæller han.

- Men det var jo vildt. Vi havde, da sæsonen begyndte, ikke tænkt på, at vi ville ende som mestre. Så på den måde var det vildt. Og lidt uvirkeligt, siger han og tilføjer, at det fortsat giver en rigtig god følelse.

Fakta: De 25 mest læste sportshistorier i 2017

1. Kæmpe eksplosion: Dansk stadion jævnet med jorden  

2. Her er den så: Wozniacki viser ny fræk nøgen-forside frem  

3. Smed alle hæmninger: Spritstiv Mulle stjal showet i guldfest  

4. Kevin fik sviner på åben skærm og svarer igen: Sut mine kugler!

5. Gik på scenen til awardshow: Men noget var helt galt med hendes ansigt

6. Splitternøgen: Her er ALLE Wozniackis nye billeder

7. UHYGGELIG KNOUCKOUT: PATRICK HAMRET I GULVET!

8. Hareide gik amok midt i jublen: 'Du er en skamplet!'

9. Endelig! Nu bryder Schumachers familie tavsheden

10. Schumachers datter med hjerteskærende besked

11. Aftenens bedste billede: Nicki nikker - men hvad kigger Frede på?

12. Kina i chok: MMA-kæmper gennemtæsker tai chi-mester

13. Supertalent fundet død: Han blev kun 17 år

14. Raser efter storkampen: 'Decideret flovt'

15. Se tv-klippet her: Landshold nægter ét minuts stilhed for terror-ofre

16. Dommen er faldet: Messi får fængselsstraf

17. Nu bliver det alvor: Mulle sendt hjem fra VM

18. Caroline gør det igen-igen-igen: Smider alt tøjet for kæmpe-medie

19. Træner til OL: Verdensmester smider alt tøjet

20. Verdenskendt sportspar kan ikke holde det hemmeligt længere

21. Polsk verdensstjerne fælder hård dom efter ydmygelse

22. Norsk kommentator efter kæmpe cykel-skandale: "Det sygeste, jeg har set"

23. Horribelt straffespark: Tøfting grinet ud af TV-studie

24. Gør det igen: Fræk Wozniacki smider tøjet

25. Verdensmestre smider tøjet: Vi har store numser

- Vi bliver mindet om det hele tiden, når vi spiller kampe. Både i Danmark og i Champions League. For folk møder jo de danske mestre, og det slår de stort op. Især når de slår os, siger han.

Centralt stod - og står - Mulle.

En stor personlighed
I Nykøbing Falster Håndbold kan der roligt tales om et 'før' og 'efter' Kristina Kristiansens indtog.

- Hun er en stor personlighed og meget rummelig. Hun tager sig altid god tid til at skrive autografer. Uanset hvor og hvornår. Det er til kampe i Danmark og Champions League og sågar også bare almindelige træninger.

- Og hun har altid tid til fansene. Det er super professionelt, og så gør hun det helt naturligt. Det er fandeme fantastisk, siger Henrik Hansen.

Mulle er generelt en af de mest eftertragtede sportspersonligheder på Ekstra Bladets hjemmeside, hvilket i den grad kunne aflæses, da hun pludselig blev sendt hjem fra VM i december.

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen havde besluttet, at stregspilleren Stine Bodholt skulle indlemmes i truppen, og det gik ud over Mulle, der tog hjem til Danmark.

Den historie sniger sig også ind i top25 på en 17. plads med knap 244.000 sidevisninger - og den kan læses her.

- Selvom hun ikke er på landsholdet, vil jeg tro, hun er den mest populære håndboldspiller i Danmark. Det skyldes blandt andet hendes store personlighed og lysten til at tale med sine fans, siger Henrik Hansen.

- Også rent kommercielt, kommer det.

- Ja, det er vel hende, der sælger flest trøjer.

- Ja, det er der ingen tvivl om. Jeg kan kun rose hende, siger han.

Årets mest læste: Flabet Kevin hyldet - 'alle andre er så røvkedelige'

Årets mest læste: Caroline smider tøjet igen

Årets mest læste: Det hele styrtede sammen i Silkeborg