Svend Gehrs var ved at løbe tør for ord, da Michael Laudrup havde scoret sit første af to mål mod Sovjetunionen Grundlovsdag 1985.

- Han er blot 20 år, men han spiller altså som en gammel, garvet landsholdskæmpe, lød rosen fra tv-kommentatoren.

38 år senere ville man med en enkelt ændring på årstallet kunne sige fuldstændig det samme om Simon Pytlick.

22 år gammel er backen i færd med at levere en præstation, der næsten er overmenneskelig. Fordi han er 22 år, og fordi det er hans slutrunde-debut for Danmark.

Men GOG-stjernen spiller som en gammel, garvet landsholdskæmpe.

Det gjorde sig gældende mod Belgien, mod Bahrain, mod Tunesien, mod Kroatien, mod Egypten – og nu mod Ungarn. Pytlick gik forrest i offensiven, han var uimponeret, og så tampede han bolde i mål næsten efter behag.

- Det var godt håndboldspil. Vi lykkes med det, vi gerne vil. De blev kørt trætte af at løbe med de store drenge, og vi stod imod deres fysik. Og så fungerer angrebet også rigtig godt.

'Jeg er ung, jeg skal ikke klage'
- Og alting bliver lidt nemmere, når man har Niklas nede bagved, kom det uselvisk til Ekstra Bladet efter 40-23-afklapsningen.

- Hvordan har din krop det? Du må være træt nu…

- Den har det godt. Den glæder sig til at spille semifinale.

- Jamen, er du ikke træt?

- Nej, jeg er jo ung. Jeg skal ikke klage. Jeg tænker, at der er nogle af de ældre, der er lidt mere trætte end jeg er, kom det, uden at han så meget som overvejede at kigge lige til venstre for sig, hvor 38-årige Henrik Møllgaard stod. Aalborg-kæmpen, der, hvis han havde været lidt fremme i skoene som teenager kunne have været Pytlicks far, spiller i øvrigt også en fremragende turnering.

'Der skal bare et blink til'
Igen onsdag aften i Stockholm var det samspillet mellem Pytlick, Gidsel og Mikkel Hansen, der sprang i øjnene.

- Mikkel er god til at sætte mig i de situationer, jeg skal sættes i. Og hvis man har fulgt med i Gidsels og mit samarbejde i GOG, så ved man, at vi kender hinanden.

- Vi har rigtig mange tegn, så vi ved, hvordan vi skal løbe. Det gør det lidt nemmere, at der bare skal et blink til, så ved vi, hvor vi skal løbe hen.

- Er det noget, der for alvor kommer til udtryk i eksempelvis en VM-kvartfinale mod Ungarn?

- Ja! 100 procent. Han ved jo godt, at når jeg løber dér, så skal han derhen. Og jeg ved, at når han gør dét, så skal jeg dét. Egentlig er det sjældent, vi kigger på hinanden. Men det gør det meget lettere, at vi har spillet sammen og kan sætte hinanden i scene. Og så gør det bare alting nemmere, når man spiller på verdens bedste landshold. Der er gode spillere overalt, kom det.

Landsholdet arbejder i det hele taget med flere hemmelige tegn, som du kan blive klogere på her.