Advarer mod falske billetter

Dansk Håndbold Forbund opfordrer folk til at lade være med at købe billetter på sortbørsen - man risikerer en falsk billet, lyder det

Dansk Håndbold Forbund advarer nu mod falske billetter forud for finalen søndag 17.30 mod Norge.

Det sker efter Ekstra Bladet i dag har fortalt, hvordan billetterne til finalen sælges for 7198 kroner på sortbørsen.

- Jeg forstår godt, at interessen er stor, men pas nu på. En ting er, at der bliver taget overpris, men der er også falske billetter i omløb. Og hvis stregkoden ikke virker, så kommer man ikke ind, siger Morten Stig Christensen, generalsekretær, Dansk Håndbold Forbund.

Han opfordrer folk til at ringe at anmelde det til politiet, hvis de ser billetter til overpris på det sorte marked.

- Det er helt urimeligt og uhørt, at folk spekulerer i det. Hvis du ikke skal bruge deres billet, så sælg den til den pris, som du har købt den for. Eller billigere. Det er en ordentlig form for moral. Og personligt ville jeg foretrække fjernsynet, hvis jeg skulle betale så højt et beløb, siger han.

Ekstra Bladet kunne tidligere i dag fortælle, hvordan de hamrende dyre billetter sælges på det udskældte Viagogo, der har gjort det til en forretning at udbyde billetter med skyhøj fortjeneste til diverse arrangermenter.

Og det forarger hos Forbrugerrådet Tænk, der er stødt på stribevis af lignende sager tidligere.

Forbudt
- Først og fremmest vil jeg understrege, at det er forbudt at sælge billetter til overpris i Danmark. Men når der samtidig er en gruppe mennesker, der vil give deres højre arm for at komme ind til finalen, så kan det være fristende, siger vicedirektør Vagn Jelsøe til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Men man skal bare gøre sig det klart, at der er stor risiko for, at der er en svindler i den anden ende. Hvis man allerede har kastet sig ud i at bryde loven ved at sælge billetter til overpris, er der ikke langt til også eksempelvis at sælge den samme billet til mange forskellige købere.

Hos Viagogo melder man dog hus forbi.

'Viagogo er en markedsplads, der hverken køber eller sælger billetter. Viagogo tilbyder en platform, hvor tredjepartssælgere kan afhænde deres billetter til interesserede.', lyder det i en skriftlig kommentar fra Viagogo.

Viagogo forholder sig dog ikke til, at deres platform muliggør den ulovlige aktivitet. Og det giver Vagn Jelsøe ikke meget for.

- Hvis du vil undgå snyd, så hold dig fra Viagogo. Det er tidligere blevet dokumenteret i mange forskellige medier, hvordan selskabet har spillet en mere aktiv rolle, end hvad de påstår.

Ville ikke have noget tab
Også på Den Blå Avis udbydes billetter til skyhøje priser. Her er det dog private danskere, der står som afsendere. Ekstra Bladet har været i kontakt med en af de danskere, der udbød billetter til overpris.

- De er solgt, fortæller personen, da Ekstra Bladet ringer for at spørge til billetterne, der var udbudt til 4200 kroner stykket.

- Hvordan kan det være, at du har solgt dem til så høj en pris?

- Jamen, det er fordi, jeg selv har købt dem til 4200 her på siden, og jeg ville ikke have noget tab på dem.

Da Ekstra Bladet fortæller vedkommende, at det faktisk er ulovligt at videresælge billetter til overpris, vil vedkommende ikke længere tale og smider røret på.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere