Alle danskere er negative

Emil Jakobsen er dog stadig i isolation, derfor har landstræneren indkaldt en erstatning fra Danmark

Magnus Bramming sidder i et fly på vej mod Kairo. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Magnus Bramming sidder i et fly på vej mod Kairo. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Der er gode nyheder fra den danske lejr i Kairo. Venstrefløjen Emil Jakobsen, som har været isoleret på grund af en positiv coronatest, er ved en ny test erklæret negativ.

Det betyder dog ikke, at han kan spille tirsdag aften i gruppefinalen mod Argentina. Arrangørerne kræver nemlig to negative test, før han kan slippes ud af sit isolationsværelse.

Som en gardering har landstræner Nikolaj Jakobsen indkaldt Magnus Bramming fra TTH Holstebro. Bramming har bestået en coronatest i Danmark og er i skrivende stund på vej til Kairo via Frankfurt.

Ved ankomsten sent i aften skal Bramming gennemgå to nye coronatest. Er de begge negative, kan han spille med i morgen mod Argentina.

- Vi vil gerne aflaste Magnus Landin, som i Emil Jakobsens fravær har måtte trække et stort læs på fløjen. Derfor er det meningen, at Bramming skal spille i morgen, hvis han erklæres negativ, siger landstræneren.

Artiklen fortsætter under billedet...

Emil Jakobsen er stadig i isolation, men han bliver muligvis klar til kampene i mellemrunden, som begynder torsdag. Foto. Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Emil Jakobsen er stadig i isolation, men han bliver muligvis klar til kampene i mellemrunden, som begynder torsdag. Foto. Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
 

Hvert land kan udskifte fem spillere i løbet at slutrunden. Men skyldes udskiftningen en positiv covid-19 test tæller det ikke i regnskabet. Så er der tale om en gratis udskiftning.

Magnus Bramming har ikke tidligere været smittet med corona, og det kan vise sig at være en fordel. Det interessante ved de positive test ved VM i Kairo er, at det stort set altid er spillere, der tidligere har været smittet med corona.

Det gælder for Emil Jakobsen, og der gør det også for to spillere fra Slovenien og for den tekniker fra TV2, som også er i isolation. De er altså ikke nogen, som er blevet smittet i den røde boble i Kairo.

Fantastisk VM-debut

Afløser står klar i Danmark

Coronaen er den største udfordrer

Mere fra Ekstra Bladet+

Dem, der i sidste ende betaler regningen for det politiske svigt, er patienterne

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind