Ankelskadet Rasmus Lauge bliver båret fra banen

Rasmus Lauge, som for nylig fik comeback, vred sig i smerte, da han torsdag kom galt af sted med anklen

Følg Håndbold

Rasmus Lauge fik for nylig comeback på håndboldbanen, men nu venter formentlig en ny pause.

Torsdag aften måtte den danske landsholdsspiller bæres fra banen, da han med sin ungarske klub, Veszprem, spillede Champions League i Bukarest.

Syv minutter inde i anden halvleg forsøgte han et gennembrud, men den ene ankel kunne ikke holde til den fodfinte, playmakeren satte ind.

Rasmus Lauge smed sig i smerte efter et vrid i anklen, og den franske stjernestregspiller fra Bukarest, Cédric Sorhaindo, opfattede straks, at den var gal.

Han havde forsøgt at stoppe Rasmus Lauges gennembrud og var hurtig til at holde med- og modspillere væk fra Lauge, der tydeligt havde meget ondt.

Kort efter måtte Rasmus Lauge bæres fra banen af to holdkammerater.

Veszprem har endnu ikke nævnt skaden med et ord, så det vides ikke, hvor slem den er.

Den er dog næppe så slem som den skade, der holdt den danske profil ude fra december sidste år til september i år.

Rasmus Lauge pådrog sig en korsbåndsskade og gik derfor glip af både VM i januar og OL i sommer. For nylig blev han udtaget til Danmarks landshold, der i november mødes for at forberede sig til EM-slutrunden i januar.

Netop et landsholdscomeback har fyldt meget i Rasmus Lauges bevidsthed, efter han vendte tilbage til håndboldbanen, fortalte han for nylig til TV 2 Sport.

- Jeg håber på at snige mig med her til november, og om ikke andet komme til at spille mig i form til at være med i januar. Det er klart målet. Det lægger jeg ikke skjul på, sagde Lauge.

Rasmus Lauge har vist fin form efter sit comeback og nåede at bidrage med fem scoringer i torsdagens opgør, inden han måtte bæres fra banen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time

SCORER

JACKPOT