Den norske playmaker Christian Berge, der slår sine folder i tyske Flensburg-Handewitt, er et brandvarmt navn i Århus, men nu kædes den tyske klubs svenske keeper Dan Beutler også sammen med Århus GF.
Det afslører Århus Stiftstidende, der kobler. Det mulige klubskifte bliver ikke bekræftet af Århus GF's sportschef Claus Blem.
- Dan Beutler er en super målmand. Han er en af de bedste målmænd i verden og uden tvivl en spændende spiller, lyder meldingen fra Claus Blem til avisen. Han vil under alle omstændigheder gerne se en spiller af Beutlers kaliber i Århus GF-trøjen.
- Vi vil gerne prøve at forhøje det spillemæssige niveau i Århus GF. Det kan man gøre ved at have lange og seje træningspas, men det kan også gøres ved at hente nye spillere til. Vi vil gerne have en målmand til klubben, som har et højere niveau end vores nuværende, og derfor er det spillere fra landsholdene, som vi kigger på. Der findes mange gode målmænd i håndboldverden, men der er også mange klubber om buddet, siger sportschefen.
Dan Beutler har spillet 10 A-landskampe for Sverige. Han er ikke med i den svenske landsholdstrup, der i næste måned spiller Scandinavian Open. Her er deltager også det danske landshold.