Norsk forstærkning til SK Aarhus
HÅNDBOLD: Den 27-årige tidligere landsholdsspiller Brigitte Myklebust har skrevet under på en to-årig kontrakt
- Brigitte er en spiller, vi får rigtig meget glæde af. Vi havde hende til prøvetræning i foråret, og hun var med os i træningslejren i Norge, og her viste hun nogle meget store forsvarskvaliteter. Min vurdering er, at hun kan gå direkte ind i vores centerforsvar, forklarer cheftræner Jesper Holmriis til Århus Stiftstidende.
Myklebust har, udover erfaring fra Norge, prøvet kræfter med spansk håndbold.
- Jeg blev ramt af kyssesyge, mens jeg var i Spanien, og da jeg kom over det, tog jeg ud og rejse i Tunesien og Tyrkiet. Men jeg har hele tiden trænet og holdt mig i form, lyder det fra den fyisk stærke nordmand. I Aarhus SK bliver hun holdkammerat med de to landsmænd Heidi Halvorssen og Marianne Rokne.
Århusianerne arbejder i øjeblikket på at forstærke sig med yderligere en udlænding. Det drejer sig om den næsten to meter høje ungarske bagspiller Maria Toth, der imponerede under en prøvetræning i juni.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.