Esbjerg hægtet af i slutspillet

FCM Håndbold slog som ventet Team Esbjerg, der ser ud til at trække en nitte i slutspillet

Lærke Møller scorede fem gange for FCM i dagens sejr over Team Esbjerg. (Arkivfoto: Anders Brohus)
Lærke Møller scorede fem gange for FCM i dagens sejr over Team Esbjerg. (Arkivfoto: Anders Brohus)

Heller ikke i andet forsøg lykkedes det håndboldkvinderne fra Team Esbjerg at drille favoritterne i den ene af de to slutspilspuljer.

Efter nederlaget til mestrene Randers HK i onsdags måtte vestjyderne lørdag eftermiddag også give fortabt mod FCM Håndbold, der foran eget publikum vandt 28-23, og dermed ser Team Esbjerg allerede ud til at være hægtet en smule af.

Med de point, holdene fik med over fra grundspillet, har FCM nu samlet tre point sammen, Randers har to, mens Esbjerg - der som eneste hold har spillet to kampe - er uden point i bunden af puljen, hvor de to bedste går videre til semifinalerne.

Læs også:

Se også: Svalastog: Jeg bliver i FCM

Team Esbjerg har de seneste sæsoner haft et godt tag på det stjernebesatte midtjyske mandskab, og der så også ud til at være en overraskelse på vej, da gæsterne kunne gå til pausen med en føring på 11-9.

Men i anden halvleg lykkedes det FCM at skrue tempoet i vejret, og med 10 minutter igen var hjemmeholdet foran 21-18.

Det blev dog spændende igen, da Team Esbjergs Angelica Wallén fik reduceret til 21-22, men i slutminutterne trak favoritterne fra og kunne køre den ventede sejr i hus.

Næste kamp i puljen er midtjydernes besøg i Randers onsdag aften.

Resultater fra kvindernes slutspil:

DM slutspil, pulje 1, kvinder:
FC Midtjylland-Team Esbjerg 28-23 (9-11).
FC Midtjylland: Nycke Groot 8, Fie Woller 5, Lærke Møller 5, Line Jørgensen 4, Trine Østergaard 3, Gitte Brøgger Led 1, Susan Thorsgaard 1, Trine Troelsen 1 (1).
Team Esbjerg: Jessica Helleberg 7, Lotte Grigel 4 (1), Gøril Snorroeggen 3, Angelica Wallén 3, Maja Bech Hansen 3, Line Thorius 2, Kelsi Fairbrother 1.
Udvisninger: FC Midtjylland 1, Team Esbjerg 3.
Tilskuere: 1.578.

DM slutspil, pulje 2, kvinder:
Tvis/Holste.-KIF Vejen 29-30 (14-15).
Tvis/Holste.: Mette Gravholt 6, Ann Grete Nørgaard 6 (2), Louise Burgaard 4, Thorey Rosa Stefansdottir 4, Kristina Kristiansen 4, Stine Andersen 1, Rut Jónsdóttir 1, Anna Lörper 1, Betina Kjær 1, Camilla Knude 1.
KIF Vejen: Ana Radovic 7, Jette Hansen 5, Ida Bjørndalen 5 (1), Julie Bang 4, Lise Binger 3, Susanne Kastrup Forslund 3, Astrid Schultz 1, Mette Sjøberg 1, Veronica Cuadrado 1.
Udvisninger: Tvis/Holste. 3, KIF Vejen 2.
Tilskuere: 1.163.

Kval. til Ligaen, pulje 1, kvinder:
SønderjyskE-Lyngby 29-26 (12-8).
SønderjyskE: Estavana Polman 8 (1), Sanna Van Olphen 8 (2), Stine Svangaard 5, Camilla Nissen 3, Kira Schnack 2, Malene Gandrup 1, Stine Knudsen 1, Maja Holm 1.
Lyngby: Ida Sylvest 8 (2), Christina Haurum 5, Mie Gjerlufsen 3, Celina Majka Falck-Jensen 2, Signe Fangel 2, Nicole Leonhardt 2, Pernille Hvid 2, Tanja Laursen 1, Josephine Spork 1.
Udvisninger: SønderjyskE 1, Lyngby 3.
Tilskuere: 510.

FIF, Kbh.-Ringkøbing 28-25 (17-12).
FIF, Kbh.: Nanna Friis 8 (4), Marianne Bonde-Pedersen 4, Malene Johansen 3, Daniella Dragojevic 3, Michelle Skovgaard 2, Sofie Bloch-Sørensen 2, Christina Krogshede 1, Simone S. Pedersen 1, Ida Olesen 1, Simone Toftdahl-Pedersen 1, Mie Vinther 1, Olivera Jurisic 1.
Ringkøbing: Anne Sofie Hjort 5 (2), Mia Biltoft 4, Mette Chemnitz Christensen 4, Liza Olsen 3, Anne Mette Pedersen 3, Caroline Müller 2, Laura Ryholl 2, Janni Brandt Gade 1, Malene Dalgaard 1.
Udvisninger: FIF, Kbh. 0, Ringkøbing 4.
Tilskuere: 200.

Kval. til Ligaen, pulje 2, kvinder:
HC Odense-Skive fH 25-27 (15-15).
HC Odense: Sarah Iversen 5, Stina Madsen 5, Pearl van der Vissel 4, Susanne Madsen 4 (2), Nanna Willumsen 3, Maj Tornøe Johansen 2, Simone Dupont Larsen 1, Mathilde Jensen 1.
Skive fH: Mille Heick Hundahl 6, Line Haugsted 5, Sidsel Nielsen 4, Rikke Vestergaard 4, Ditte Kelså 4, Jane Vestergaard 2, Majken Larsen Popp 1, Mathilde Kristensen 1.
Udvisninger: HC Odense 2, Skive fH 3.
Tilskuere: 540.

Aalborg DH-Silk./Voel 24-25 (15-12).
Aalborg DH: Stine Jørgensen 7 (2), Siri Seglem 6, Nikoline Buus Nielsen 3, Nadja Jensen 3, Louise Lindholm 2, Kaja Kamp Nielsen 1, Kristina Logvin 1, Rikke Ebbesen 1.
Silk./Voel: Miriam Juul 6 (1), Anne Cecilie De La Cour 5, Iben Due Kristensen 4, Simone Böhme Kristensen 3 (1), Mette Kryger 2, Melanie Felber 2, Camilla Reinholdt Pedersen 1, Hanne Nielsen 1, Sofie Kinnerup 1.
Udvisninger: Aalborg DH 1, Silk./Voel 1.
Tilskuere: 412.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere