Markussen bekræftet i Qatar

Eljaish Sports Club bliver Nikolaj Markussens klub i de næste to år

Nikolaj Markussen sammen med sportsdirektør Khaled Saif Al Kuwari og agenten Christian Henriksen. (Privatfoto)
Nikolaj Markussen sammen med sportsdirektør Khaled Saif Al Kuwari og agenten Christian Henriksen. (Privatfoto)

Fra dags dato og frem til 30. juni 2014 skal Nikolaj Markussen var en af de bærende kræfter i oliestaten Qatars store håndboldsatsning.

Eljaish Sports Club fra Doha har nemlig købt den danske landsholdsspiller i den økonomiske rodebutik Atletico Madrid mere end to år før kontraktudløb.

- Efter en turbulent tid i Madrid, er jeg rigtig glad for dette skifte. Det giver mig først og fremmest mulighed for at bygge min krop op i en endnu bedre fysisk tilstand. Samtidig får jeg mulighed for at forberede mig på en god måde til EM slutrunden i Danmark.

Læs også:

Se også: Dansk stjerne på vej mod chokskifte

- Det er klart, at dette skifte rent sportsligt kan diskuteres, men jeg er overbevist om, at det er det rigtige for mig at gøre i forhold til mit fremtidige karriere-forløb. Jeg glæder mig selvfølgelig også rigtig meget til at opleve en anderledes kultur, siger 2,12 cm høje Nikolaj Markussen i en pressemeddelelse.

Qatar har tidligere på landsholdsplan forsøgt at købe langskytten, så denne kunne spille for olielandet, som om to år skal arrangere VM. Men Nikolaj Markussen kan ikke længe blive VM-klar på grund af en tre år lang karantæne i forbindelse med at skifte nationalitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere