Drømmen om DM-guld lever for Skjern-anfører

Selvtilliden er i top i Skjern, der er ubesejret i ligaen i år. Grundspillet skal krones med et flot slutspil

(Foto: Anders Brohus)
(Foto: Anders Brohus)

For femte år i træk er Skjern Håndbold en del af slutspillet i Herre Håndbold Ligaen. For Skjerns vedkommende skydes slutspillet i gang på onsdag på udebane mod Mors-Thy.

Det bliver noget helt specielt for Skjern og især klubbens 35-årige playmaker Jesper Jensen, der til sommer stopper sin aktive karriere efter 17 år i den bedste række og de seneste 13 år i Skjern.

Men inden håndboldpensionen bliver en realitet, skal én drøm gerne opfyldes.

- For mig gælder det om at nyde det sidste og suge til mig, for jeg er ved at synge på sidste vers. Jeg har stadig et kæmpestort mål, der hedder en DM-guldmedalje som Skjern-spiller, og den drøm lever endnu.

Se også:

Se også: Tilskuerfald: Håndbolden bløder

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at få den drøm til at gå i opfyldelse, siger Skjern-anføreren til klubbens hjemmeside.

I Skjern er formbarometeret støt stigende, og de grønne fra Vestjylland er ubesejret i ligaen i foråret.

Med 42 point i grundspillet har Skjern samtidig spillet den bedste pointmæssige sæson nogensinde i klubbens historie, og den gode form smitter ifølge Jesper Jensen af på truppen.

- Selvtilliden er kæmpestor, og hele truppen glæder sig bare til at komme i gang med de afgørende kampe.

Læs også:

Se også: Formstærke Skjern: Vi bliver endnu bedre

- Vi har kun tabt én af de 16 kampe, og det er klart, at det giver et rygstød til alle, siger Jesper Jensen.

- Fundamentet til at gøre det rigtig godt er på plads. Vores forsvar har været fantastisk, mens vores to målmænd på skift har stået store kampe.

- Derudover har vi i Kasper Søndergaard og Henrik Møllgaard to offensive individualister, der kan løsne tingene op, påpeger Jesper Jensen.

Skjern sluttede som nummer to i grundspillet - kun overgået af KIF Kolding København.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere