Pinlig blamage af KIF

KIF Kolding København leverede en skidt indsats, da de på hjemmebane tabte til Motor Zaporoshye

Bo Spellerberg og co. skuffede fælt med et hjemmebanenederlag mod Motor Zaporoshye - selvom Spellerberg selv bidrog med ni scoringer mod det ukrainske mandskab. (Arkivfoto: Anders Brohus)
Bo Spellerberg og co. skuffede fælt med et hjemmebanenederlag mod Motor Zaporoshye - selvom Spellerberg selv bidrog med ni scoringer mod det ukrainske mandskab. (Arkivfoto: Anders Brohus)

Et ugideligt KIF Kolding København-mandskab afleverede en kæmpe, men gratis blamage ved søndag eftermiddag at tabe til ukrainske Motor Zaporoshye med 25-27 på hjemmebane i Forum Horsens efter 13-14 ved pausen.

Danmarks nr. 1 kan fortsat komme videre til EHF Cup’ens kvartfinaler ved at vinde på lørdag i Slovakiet over Tatran Presov, da kampen ikke tæller med i det indviklede regnskab, som finder de bedste 2'ere til kvartfinalerne.

Nederlaget kommer dog til at koste to point i et andet regnskab, som bruges, når lande-pladserne fordeles til de europæiske turneringer.

Læs også:

Se også: Dyr KIF-afbrænder mod Landin og co.

Undervejs i den pinlige forestilling i Forum Horsens nåede VM-sølvvinder Bo Spellerberg at blive uvenner med Zaporoshyes målmand Valentyn Koshovy, der absolut ikke brød sig om at blive ramt i ansigtet på et straffekast.

Det lignede længe en hjemmesejr, da KIF Kolding København i 2. halvleg var foran med både 18-15 og 21-18, inden det hele endte i hat og briller i det sidste kvarter og den ene aflevering efter den anden lige i hænderne på ukrainerne.

Selv om Kasper Hvidt reddede godt for sig, var det ikke til at forhindre blamagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere