Kun to gengangere: Wilbek 'dropper' hele VM-truppen

Ulrik Wilbek har udtaget et B-landshold med en en række nye navne i landsholdssammensætning

Ulrik Wilbek har udtaget sin første trup siden det famøse VM, der endte med gigantnederlag til Spanien i finalen (Foto:EB)
Ulrik Wilbek har udtaget sin første trup siden det famøse VM, der endte med gigantnederlag til Spanien i finalen (Foto:EB)

Ulrik Wilbek lader fremtidens landsholdsspillere få chancen, når han i begyndelsen af næste måned rejser til Polen for at spille en firenationersturnering.

Kun to af spillerne fra den trup, der vandt sølv ved VM i Spanien tidligere på året, er med i den trup, der er udtaget. Det er Mads Mensah Larsen og Casper Ulrich Mortensen.

Læs også:

Se også: VM-stjerner efter øretæve: Sådan rejser vi os

Til gengæld er der otte spillere med, som endnu har deres landsholdsdebut til gode.

Det drejer sig om fløjene Rene Rasmussen og Rasmus Nielsen, bagspillerne Theis Baagøe, Michael Damgaard, Simon Birkefeldt og Marcus Mørk, ligesom stregspilleren Benjamin Jacobsen og forsvarsspecialisten Klaus Thomsen også får chancen for at vise sig frem.

Læs også:

Håndbold - 28. jan. 2013 - kl. 14:53 Rasende Wilbek: Kæft, hvor er I afskyelige

Blandt de mere erfarne spillere, der er tilbage på landsholdet, finder man målmanden Marcus Cleverly, højrebacken Mads Christiansen og playmakeren Morten Olsen.

Landsholdstruppen mødes 2. april, og fra den 5. til den 7. møder Danmark Norge Polen og Tyskland i Gdansk.



Truppen, der møder ind 2. april og i weekenden fra den 5. til 7. møder Norge, Polen og Tyskland i Gdansk, har fået følgende udseende:

Målmænd:

Anders Petersen, Team Tvis Holstebro (21/0)

Marcus Cleverly, Lugi Lund (26/0)

Fløjspillere:

Casper Ulrich Mortensen, BSV (19/51)

Morten Balling, Mors-Thy (5/8)

Patrick Wiesmach, Team Tvis Holstebro (5/13)

Rene Rasmussen, Skjern Håndbold (0/0)

Rasmus Nielsen, Århus Håndbold (0/0)

Bagspillere:

Theis Baagøe, BSV (0/0)

Michael Damgaard, Team Tvis Holstebro (0/0)

Mads Christiansen, Team Tvis Holstebro (49/89)

Kasper Irming, KIF Kolding (15/27)

Simon Birkefeldt, Århus Håndbold (0/0)

Marcus Mørk, Mors-Thy (0/0)

Mads Larsen, Aalborg Håndbold (16/31)

Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf (24/76)

Stregspillere:

Benjamin Jacobsen, BSV (0/0)

Jakob Bagersted, Aalborg Håndbold (22/35)

Forsvarsspiller:

Klaus Thomsen, Team Tvis Holstebro (0/0)

(Tal i parentes angiver kampe og mål på såvel A som B-landshold. Der er således otte debutanter ud af de 18 spillere, Wilbek har udtaget).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere