BSV-træner bliver manager

Bjerringbro-Silkeborg-træner Carsten Albrektsen bliver manager, når hans trænerkontrakt udløber i 2014

Carsten Albrektsen er cheftræner i Bjerringbro-Silkeborg. (Foto: Anders Brohus)
Carsten Albrektsen er cheftræner i Bjerringbro-Silkeborg. (Foto: Anders Brohus)

En helt ny ledelsesmæssig konstruktion ser dagens lys i håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg efter næste sæson.

Når den nuværende træner Carsten Albrektsens kontrakt udløber i 2014, så vil han overtage en nyoprettet stilling som manager i klubben.

Albrektsen skal have det overordnede ansvar for den sportslige strategi, rekruttering af nye spillere og den langsigtede udvikling af holdet, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for Carsten Albrektsen som cheftræner. Men vi ser en mulighed for at udvikle klubben yderligere ved at bruge hans kompetencer i en ny ledelsesmæssig rolle i klubbens sportslige sektor.

Stadig på bænken
- Carsten får det overordnede sportslige ansvar, samtidig med at han får frigjort nogle af de ledelsesmæssige ressourcer, han i dag bruger som ansvarlig for træning og i kamp, siger BSV-direktør, Frank Lajer.

Læs også:

Se også: Rasmus Lauge til Kiel: Jeg er klar til næste skridt

Albrektsen skal stadig skal være med i den daglige træning i et vist omfang, og han får også sin plads på bænken under kampene, men det ledelsesmæssige ansvar i kampene er alene placeret hos den kommende cheftræner.

- Med ansættelsen af Carsten Albrektsen som manager sikrer vi, at den kontinuitet, han har skabt i de sidste fem år, bevares i klubben samtidig med, at vi får fundamentet til at udvikle os yderligere.

Den røde tråd er sikret
- Den røde tråd i det langsigtede sportslige arbejde er sikret, mener Frank Lajer.

Albrektsen har haft let ved at sige ja til et job, som han betragter som drømmejobbet.

Læs også:

Se også: Håndbold: BSV løser problemer og slår Skanderborg

- Det er meget enkelt. Klubben har præsenteret mig for et job, jeg rigtig gerne vil have. Ja, det er et job, jeg føler mig som skabt til, siger Albrektsen.

Med Albrektsens nye rolle i BSV skal klubben finde en ny cheftræner fra sæsonen 2014-15.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere