Albrektsen: Det er nok endestationen

BSV skal op mod hård modstand i Champions League, og træner Carsten Albrektsen tror, det bliver endestationen

Carsten Albrektsen og BSV er stensikre på hård modstand i 1/8-finalen. (Foto: Anders Brohus)
Carsten Albrektsen og BSV er stensikre på hård modstand i 1/8-finalen. (Foto: Anders Brohus)

Det bliver enten FC Barcelona, HSV eller Veszprem, som Bjerringbro-Silkeborg (BSV) skal møde i 1/8-finalen i Champions League. Det bliver afgjort ved lodtrækning tirsdag eftermiddag i østrigske Wien.

Og uanset hvem, der bliver trukket op af bowlen, så bliver det for hård modstand til, at det jyske håndboldhold kan gå samlet videre til kvartfinalerne, vurderer BSV-træner Carsten Albrektsen.

- Realistisk set, så tror jeg ikke, at vi kommer videre over to kampe. Det er for blåøjet at sige andet. Jeg kan få skæld ud for at sige, det jeg siger her. Men så tager jeg den risiko.

- Ret beset vurderet, så er det nok vores endestation, siger Carsten Albrektsen.

Læs også:

Se også: BSV snupper norsk stjerne i Aalborg

- Det betyder ikke, at vi ikke har nogen ambitioner i forhold til at gå ind til den 1/8-finale, og vi vil i hvert fald på vores hjemmebane forsøge at vinde.

- Men samlet tror jeg, at det bliver for vanskeligt, vurderer BSV-træneren.

Sidste sæson tabte BSV alle sine 10 kampe i Champions Leagues gruppespil, men i denne sæson er holdet gået videre på en fjerdeplads ud af de seks mandskaber i puljen.

Læs også:

Se også: BSV-træner vil have Barcelona-kamp

- Jeg vil ikke sige, at vi har imponeret. Men vi kom videre. Og det var vores helt store mål. Vi har også vist, at vores første år i Champions League lærte os noget.

- Vi er blevet dygtigere, men vi er også bevidste om, at vi stadig har et stykke op til de helt store drenge, fastslår Carsten Albrektsen.

BSV vandt fire ud af sine 10 kampe i gruppespillet i denne sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere