KIF kunne uden Krogh'en

Selv uden Lars Krogh Jeppesen kunne KIF Kolding København vinde i Viborg

KIF Kolding København havde fat i viborgenserne. (Foto: Anders Brohus)
KIF Kolding København havde fat i viborgenserne. (Foto: Anders Brohus)

Viborg-KIF Kolding København 26-30 (10-16): En finger, som røg af led, var den eneste mislyd, da KIF Kolding København på skåneprogram kørte endnu en vej hjem i Viborg.

Træner Peter Bredsdorff Larsen, der måtte se bort fra sin assistent, Lars Krogh Jeppesen, der ikke fik lov at spille for DHF, sparede, hvor han kunne med henblik på søndagens vigtige EHF Cup-gruppekamp mod landsholdsmålmand Niklas Landin og dennes Rhein Neckar Löwen.

Selv om eks-landsholdsspiller Lasse Boesen igen kan skyde efter en infektion i skudarmen, løb denne runt og gemte på krudtet, mens en anden skarpskytte, svenskeren Kim Andersson hellere ville aflevere end skyde.

Kun den tidligere Viborg-spiller Lukas Karlsson gad skyde mere end højst nødvendigt, så den lille svensker med det hurtige aftræk hamrede den ene bold efter den anden ind bag henholdsvis Linus Persson og Milan Kosanovic.

Se også: DHF bremser Lars Krogh-comeback

Svenskeren nåede op på ni mål samme antal som Viborgs hurtige fløj Kasper Kvist.

Den drilske finger tilhørte Frederik Børm, men efter et besøg af en læge blandt tilskuern kunne den stærke streg- og forsvarsspiller fortsætte ufortrødent.

Samtidigt med fingeren måtte den ene af de to dommere, Jørn Thomsen opgive på grund af en fiber, så Lars Bjerregaard måtte alene fløjte kampen til ende.

Så undgik man, at de to fløjtede hver sin vej, som de ellers har fået for vane.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere