Århus-triumf i pokalen

Århus Håndbold sled sig i pokalfinalen med sejr over rivalerne fra Skanderborg

Henrik Hansen trykker af og sender bolden forbi Skanderborgs Kasper Povlsgaard. (Foto: Claus Bonnerup)
Henrik Hansen trykker af og sender bolden forbi Skanderborgs Kasper Povlsgaard. (Foto: Claus Bonnerup)

AARHUS (ekstrabladet.dk): For anden gang på to år er Århus Håndbold klar til at spille pokalfinale efter sejr på 27-25 (13-14) over Skanderborg.

Hjemmeholdet, som i dagens anledning teknisk set var på udebane i Arenaen i Aarhus, sled sig til sejr over lokalrivalerne.

Afgørelsen faldt først i de sidste 10 minutter, hvor den indskiftede Århus-målmand Nikolaj Pedersen ved stillingen 23-23 snuppede et straffe fra Skanderborgs u-landsholdsspiller Andreas Væver.

Læs også:

Se også: Aalborg-træneren svigtede holdet

Den vitale redning gav ny luft til Århus, hvor især veteranen Toke Holst markerede sig. Først sled han sig til et mål, hvorefter han tilkæmpede sig et straffe, som en anden veteran Mads Lind omsatte til mål til 24-26.

Trænerens søn, Nikolaj Veje Rasmussen fjernede den sidste spænding ved at score til 24-27, og det var kun kosmetisk, at Jakob Legind scorede til slutfacit.

Sejren blev dyr for Århus, som i de sidste sekunder af første halvleg fik højrefløjen Rasmus Nielsen slemt skadet.

I dagens anden semifinale mødes Skjern og Aalborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere