Syg Wilbek: Jeg ventede en time

Nu forklarer Ulrik Wilbek selv, hvorfor han udeblev fra pressemødet efter finale-fiaskoen

Ulrik Wilbek har forklaret, hvorfor han ikke deltog i pressemødet. (Foto: Lars Poulsen)
Ulrik Wilbek har forklaret, hvorfor han ikke deltog i pressemødet. (Foto: Lars Poulsen)

Humøret var i kulkælderen efter søndagens forsmædelige nederlag til Spanien i VM-finalen i håndbold.

Efterfølgende udeblev Ulrik Wilbek fra det obligatoriske pressemøde, hvilket affødte heftig kritik fra den spanske trænerkollega Valero Rivera.

Se også: Syg Ulrik Wilbek forsvandt

- Jeg er meget skuffet. Det her er uværdigt for den såkaldte bedste træner i verden, skumlede spanieren.

Fra DHF siden forklarede man fraværet med sygdom, mens der i krogene blev hvisket om en dårlig dansk taber.

Nu forklarer Wilbek så selv, hvorfor han ikke mødte pressen efter 19-35 lussingen.

Se også: De største danske fiaskoer nogensinde

- Jeg ventede en time, og i den tid forsøgte vi at finde ud af, hvornår pressemødet blev afholdt, siger han til TV2.

- Men da der var gået en time, og vi stadig ikke havde fået en melding, tog jeg hjem til hotellet sammen med vores læge. Det var jeg nødt til. Jeg var rigtig utilpas og havde på det tidspunkt ikke sovet ordentligt i to dage, siger Ulrik Wilbek, der ikke ønsker at løfte sløret for, hvad han fejlede.

Se også: Wilbeks opførsel viser igen han er den rigtige

0 kommentarer
Vis kommentarer