Spansk eufori: VM-triumf trumfer Messi-show

Selv fire kasser fra Lionel Messi kan ikke overskygge VM-triumfen i spansk presse

De spanske håndboldhelte løber for en gangs skyld med overskrifterne. (Foto: Lars Poulsen)
De spanske håndboldhelte løber for en gangs skyld med overskrifterne. (Foto: Lars Poulsen)

Normalt er fordelingen meget lige til, når spaniernes sportsinteresse skal gøres op.

Det handler groft sagt om fodbold, fodbold og fodbold suppleret af et solidt skvæt basketball og mindre dryp af tennis, Formel 1 og cykelløb.

Se også: Messi overgår Ronaldo i nyt målshow

Så håndbolden har trange kår i mediebilledet.

Men det blev der lavet om på med Spaniens brutale rundbarbering af Wilbek-banden i VM-finalen.

For selv om Cristiano Ronaldo og Lionel Messi gjorde deres for at løbe med opmærksomheden med henholdsvis tre og fire kasser i søndagens La Liga-runde, så kunne fodboldstjernerne ikke trumfe håndboldheltene i mandagens aviser.

Se også: Håndbolddrengene slagtes i europæisk presse

Således har guldfesten fået alt, hvad den kan trække i aviserne dagen derpå, hvor fodbolden må finde sig i at spille andenviolin.

Så måske får Barcelona-spilleren Victor Tomas ret, når han håber på, at VM-titlen kan løfte sporten på den iberiske halvø.

1 af 2 I La Vanguardia er Lionel Messi fortrængt fra toppen.
2 af 2 De spanske håndboldhelte løber for en gangs skyld med overskrifterne. (Foto: Lars Poulsen)
kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen