'Det bliver seværdigt. Og hårdt!'

Nikolaj Markussen er ikke nødvendigvis enig i landstrænerens vurdering af aftenens kamp

BARCELONA (ekstrabladet.dk): Landstræner Ulrik Wilbek forventer, at aftenens VM-semifinale mod Kroatien bliver en seværdig affære, fordi det i bund og grund er to gode hold, der skal møde hinanden.

- Det bliver en rigtig svær opgave, men til gengæld tror jeg også, det kan blive en rigtig seværdig håndboldkamp, hvor vi har den lille fordel, at vi er underdogs i denne sammenhæng, siger landstræneren, der dog også forventer, at det bliver hårdt og fysisk.

Venstrebacken Nikolaj Markussen mener til gengæld, at man nok mere skal forvente fysik og hårdhed, end seværdig håndbold.

- Det er et ungt og meget homogent hold, der kommer med stor fysik og stor spilleglæde, frem for alt.

Se mere:

Se også: Sådan vil Wilbek udnytte Mikkel

- Det bliver en hård fysisk kamp. Det kan godt være, Ulrik mener, det bliver pænt håndboldspil, men der tror jeg måske, at det bliver mere fysisk, end det bliver kønt. Men det er så min egen lille forestilling, siger Markussen.

Den tidligere landsholdsspiller og nuværende ekspertkommentator på TV 3 Sport, Jeppe Haugaard, mener, at man godt kan indstille sig på begge dele. Og hvis man synes, at tempofyldt håndbold er seværdigt, skal man nok kunne nyde aftenens brag i Barcelona.

- Det afhænger jo lidt af, hvilken slags håndbold man er til, men jeg tror, det bliver begge dele. Jeg tror, det bliver et brag af en kamp med tempofyldte aktioner, stor fysik med flot forsvarsspil. Og så bliver den taktisk præget, vurderer Jeppe Haugaard.

Se mere:

Se også: Spellerberg: Gæt hvor jeg så en lort

- Men begge hold er så gode, når de skruer op for tempoet med deres fantastiske timing, at det ikke kan undgå at blive seværdigt. Det er klart de to hold, der spiller i det højeste tempo. Men det vil de også gerne spolere hos hinanden, siger han.

Han vurderer, at man ikke kan slå Kroatiens spil i stykker ved at spille hårdt, men at man måske kan gøre dem lidt usikre, hvis Danmark er bedre til at spille med tempo, end kroaterne selv er.

- Danmark er helt afhængig af at få tempo i kampen, men modstanderne kan også få tempoet ud af Danmark ved at spille fysisk hårdt eller ved at løbe med Danmark, som som har vist sig ikke at svare igen med tempo, når de er blevet presset. Det kan godt blive farligt for Danmark, vurderer Jeppe Haugaard.

OL 2012: 21-32 i gruppespillet

VM 2011: 34-29 i gruppespillet

EM 2010: 23-27 i mellemrunden

OL 2008: 24-26 i kvartfinalen

EM 2008: 24-20 i finalen

EM 2008: 30-20 i mellemrunden

VM 2007: 26-28 i mellemrunden

EM 2006: 32-27 i bronzekampen

EM 2006: 30-31 i mellemrunden

EM 2004: 31-27 i bronzekampen

EM 2004: 25-26 i gruppespillet

VM 2003: 27-33 i mellemrunden

0 kommentarer
Vis kommentarer