Spanske VM-værter kværner Egypten

VM-favoritterne fra Spanien tog holdets anden sejr ved håndbold-VM med en 29-24-sejr over Egypten

De spanske værter er fortsat ubesejret ved håndbold-VM efter en sejr mandag aften på 29-24 over Egypten.

VM-favoritterne topper dermed gruppe D sammen med Kroatien - begge hold har fire point efter de to første gruppekampe.

Spanierne behøvede ikke at spille sig ud mod de nordafrikanske modstandere, der var bagud 11-16 ved pausen. Egypten fik halet en anelse ind på Spanien i starten af anden halvleg, men helt spændende blev det ikke.

Læs også: Se også: Storklub snupper dansk VM-spiller Storklub snupper dansk VM-spiller

Kroatien var endnu mere suveræne, da holdet fra Balkan mødte Algeriet tidligere på mandagen. Kroaterne vandt opgøret med 31-20.

Slovenien og Serbien topper gruppe C, hvor holdene også var i aktion mandag. Slovenien vandt 34-27 over Sydkorea, mens serberne slog Hviderusland med 34-28.

Ulrik Wilbeks danske landsholdsdrenge har pause mandag efter to sejre over Qatar og Rusland. Tirsdag aften skal Danmark op imod Chile.

0 kommentarer
Vis kommentarer