Ærlig Nøddesbo: De klogeste vandt

Barcelonas dansker ønsker AG København tillykke og hepper på dem i Final 4

Nøddesbo i nærkamp med Snorri Gudjonsson i Palau Blaugrana i Barcelona lørdag aften. (Foto: Lars Poulsen)
Nøddesbo i nærkamp med Snorri Gudjonsson i Palau Blaugrana i Barcelona lørdag aften. (Foto: Lars Poulsen)

BARCELONA (ekstrabladet.dk): Resigneret og træt.

Som efter den første kamp i Parken kunne Jesper Nøddesbo, FC Barcelonas danske islæt, blot slå ud med armene og konstatere, at det bare ikke skulle være for de spanske mestre denne sæson.

- Det var de klogeste, der vandt samlet. Vi vidste, at vi var under pres og skulle hente syv mål. Vi får presset dem lidt, men de får omvendt dæmpet gemytterne mange gange.

Se også: AGK-træner: Vi bliver bedre og bedre Se også: AGK-træner: Vi bliver bedre og bedre

- To gange i 1. halvleg får vi slået hullet på tre mål, men vi formår ikke at holde fast, og så kommer de stærkt igen, sagde han efter kampen, som spanierne vandt med tre mål - hvilket var fire for lidt.

Og dermed er de forsvarende mestre ude af turneringen.

Stort tillykke
- Stort tillykke til AGK. Det er flot af dem. Og jeg ved da godt, hvem jeg vil holde med nede i Köln, når der er Final 4, sagde han med et smil.

- Hvordan er det at tabe til en opkomling som AGK. For det er de vel...?

Se også: Historisk AG København-resultat i Barcelona Se også: Historisk AG København-resultat i Barcelona

- Det vil jeg egentlig ikke sige. Se på deres hold, som er så fint med så mange profiler, der har prøvet det hele. De har jo nærmest mere erfaring end os. De spiller klogt hele vejen igennem. Og vi dummede os i København med at tabe med seks mål. Der ligger fejlen.

- Det viste sig at være for meget, sagde Nøddesbo.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere