AG København i gang med opvarmningen

Danske fans tog på chancen til Barcelona – for at møde ’udsolgt’ skiltet ved billetboden

Kasper Hvidt gør sig klar til håndbold-braget. (Foto: Lars Poulsen)
Kasper Hvidt gør sig klar til håndbold-braget. (Foto: Lars Poulsen)

BARCELONA (ekstrabladet.dk): Så er de ved at være klar! Kasper Hvidt og resten af de alvorligt udseende krigere fra AG København er i fuld gang med opvarmningen i Palau Blaugrana, hvor holdet fra vestegnen kl. 20 skal op mod de forsvarende Champions League-mestre fra FC Barcelona.

Kasi-Jesper Nielsen er også fuldstændig parat:

- Det bliver stort det her. Jeg glæder mig helt vildt, siger han og spejder ud over hallen med plads til 8.500 tilskuere, hvor AG København får støtte af ca. 300 danske fans. Nogle er rejst med sponsorgruppen fra Kastrup, andre er turister, som det er lykkedes at skaffe billetter til hallen ved siden af Camp Nou.

Se også: Barcelona øver straffekast før CL-brag Se også: Barcelona øver straffekast før CL-brag

- Men der står danskere udenfor, som er rejst herned på chancen bare for at se kampen, og nu er de blevet afvist ved billetboden, fordi der er udsolgt. Det er jo et stensikkert tegn på, at denne kamp også er stor for FC Barcelona, siger Jesper Nielsen.

AG København-spillerne kom kl. 18.15 slentrende fra Hotel Sophia med trolleytaskerne og spankulerede sindigt forbi fodboldkatedralen, hvor medieopbudet i går var et helt andet, da Pep Guardiola tog en fratrædelse i den lidt større fodboldafdeling.

Barcelona-spillerne er også iført amtsvejvæsens-gule t-shirts i gang med opvarmningen. Den svenske målmand Johan Sjöstrand kom til skade med sin venstre hånd i går under træningen, da han fik den svenske lab i klemme mellem stolpen og bolden på et vild hug fra Viran Morros.

Se også: Barcelona slår ikke AGK med gamle titler Se også: Barcelona slår ikke AGK med gamle titler

Men svenskeren er med tape om et par fingre klar til at spille. Det er også Olafur Stefansson, der har været lettere tvivlsom med en muskelforstrækning mellem to ribben. Kniber det, bliver den islandske stjerne sprøjtet klar til kamp.

AG København vandt forrige fredag det første opgør med 29-23 i Parken og kan altså tåle et seks-måls nederlag, hvis holdet scorer flere end 23 gange i kampen

Husk, at du kan følge kampen live på ekstrabladet.dk...

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere