Ekspert: Vi går stensikkert videre

Bent Nyegaard tvivler ikke et øjeblik på, at AG København slår Barcelona ud af Champions League i aften

AG København kan godt begynde at forberede sig til semifinalerne, lyder vurderingen fra Bent Nyegaard. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
AG København kan godt begynde at forberede sig til semifinalerne, lyder vurderingen fra Bent Nyegaard. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

Op til aftenens kamp mod selveste FC Barcelona har flere af AG Københavns spillere forsøgt at neddrosle forventningerne ved at udpege det spanske storhold som favorit.

Det til trods for at Hvidt, Jørgensen og Mikkel Hansen vandt det værste kvartfinale-opgør i Champions League på hjemmebane i Parken med hele seks mål.

Læs også:

Se også: Rene Toft Hansen: Stilhed før Barca-storm

Og spørger man én af Danmarks største håndboldeksperter, Bent Nyegaard, er det også misforstået at udråbe Barcelona som favorit til at gå videre.

- Jeg er meget, meget optimistisk på AG Københavns vegne. Jeg ved ikke, hvad der skulle ligge til grund for at kalde Barcelona for favorit. I mine øjne kommer AG København i hvert fald ikke til at komme i nærheden af at tabe med fem-seks mål, forklarer Nyegaard til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- I den første kamp var det tydeligt, at AG København simpelthen var et bedre hold - især på nøglepladserne. Derudover var AG København taktisk overlegen i det første opgør.

Læs også:

Se også: Kasper Hvidt tager frygt med ophøjet ro

Ifølge Bent Nyegaard kommer AG København-spillerne til at stå i en regulær heksekedel i den udsolgte Palau Blaugrana med plads til 8.000 tilskuere, men det kommer ikke til at blive afgørende, mener han.

- De fleste af AGK's spillere har prøvet den slags før og er kolossalt rutinerede. Og mange af dem har endda spillet i hallen før. Selvfølgelig kommer der tryk på kedlerne, men det kan de sagtens stå i mod, lyder det fra Nyegaard, der også har et råd til eventuelle spillefugle:

- Jeg ville sætte mine penge på, at kampen ender uafgjort. Jeg regner med, at begge hold får omkring 28-30 mål.

Kvartfinalen mellem Barcelona og AG København fløjtes i gang klokken 20.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere