AGK-optur: Olafur Stefansson klar til Barça

Der er ikke længere tvivl om Olafur Stefanssons situation forud for kampen lørdag mod Barcelona. Han spiller

Der har været tvivl om, hvorvidt islændingen Olafur Stefansson kunne spille, når AG København lørdag møder Barcelona i returopgøret i Champions League-kvartfinalen.

Nu er tvivlen væk, den stærke islænding er klar til kamp.

AG København vandt første opgør med 29-23 - blandt andet takket være islændingen. Og Barcelona-lejren kan godt droppe alle forhåbninger om, at Olafur Stefansson ikke kommer på banen.

- Han er klar, siger pressechef i AGK, Steen Laursen.

Islændingen deltog da også fuldt ud til fredagens træning i Barcelona, selvom han startede med at strække ud, mens de andre varmede op.

- Det skal gå galt i dag, hvis ikke han spiller i morgen, siger Steen Laursen, mens træningen er i gang i det spanske.

Om ikke andet kan Barcelona i hvert fald forvente at skulle bøvle med islændingen i den ene ende af banen.

- Han spiller helt sikkert i offensiven, siger pressechefen.

Kampen mellem AG København og Barcelona spilles lørdag klokken 20.00.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere