Chok i AG København: Boldsen færdig for sæsonen

Joachim Boldsen kommer ikke til at spille håndbold mere i denne sæson grundet en overrevet sene

Boldsens sæson er færdig. (Foto: Lars Poulsen)
Boldsens sæson er færdig. (Foto: Lars Poulsen)

Mindre en 60 sekunder. Så meget fik Joachim Boldsen lov til at spille for AG København mod sine gamle holdkammerater fra Barcelona i kvartfinalen i Champions League.

Forsvarsklippen blev skadet i allerførste angreb, og efter flere undersøgelser er bekræftelsen kommet; Boldsen har revet en sene over i den ene læg.

Dermed er Joachim Boldsen færdig for denne sæson og derfor ude af Final4 - finalestævnet i Champions League.

Se mere:

Se også: Kasper Hvidt: Jeg er super glad

- Jeg er rigtig ked af, at misse de kommende kampe. Det er det, vi har kæmpet for hele sæsonen, og nu skal jeg se dem fra tilskuerrækkerne. Det siger sig selv, at timingen er elendig og jeg er lidt trist lige nu, siger Joachim Boldsen.

- Sådan er livet, og jeg har været forskånet for de store skader indtil nu. Jeg kommer til at støtte holdet på den måde, jeg kan uden for banen, og jeg kommer helt sikkert til at være en del af det hele alligevel lyder det fra den uheldige spiller.

Læs også:

Se også: Lettelse i AGK: Ingen karantæne til Kasper Hvidt

- Sæsonen er slut for mit vedkommende, men heldigvis når jeg lige at blive klar til sommerferien, hvor jeg kan tage skinnen af, siger Boldsen.

Skaden er ikke kun ærgerlig for Joachim Boldsen selv - også AGK's træner Magnus Andersson er trist over nyheden.

- Først og fremmest er det synd for Joachim. Han har en kæmpe andel i, at vi er nået så langt som vi er og jeg ved, hvor meget han gerne ville spille disse kampe.

Se også:

Se også: Faxe-tribunen flytter til AG København

- Dernæst er det ærgerligt for holdet. Han er én af verdens bedste forsvarsspillere lige nu, og også offensivt har Joachim på det seneste været en værdifuld brik på holdet, siger Andersson.

- Når det er sagt, er opgaven ikke anderledes end i Parken, hvor vi viste at vi har andre kort at spille med. Vi kommer til at bruge nogle af de andre defensivspillere lidt mere og vi justerer lidt i oplægget.

- Vi har en så tilpas bred trup med kvalitet på alle pladser, at vi stiller med ét af verdens bedste forsvar trods Joachims skade, slår Magnus Andersson fast.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere