Randers HK's playmaker i karantæne

Den tyske landsholdsspiller Nina Wörz kommer ikke i kamp for Randers HK mod Team Esbjerg

Nina Wörz har fat i Linnea Thorsteinson fra FCM. (Foto: Henrik Schütt)
Nina Wörz har fat i Linnea Thorsteinson fra FCM. (Foto: Henrik Schütt)

Nina Wörz må se sine holdkammerater tage kampen mod Team Esbjerg i slutspillet om danmarksmesterskabet i håndbold.

Den tyske playmaker har nemlig fået karantæne til onsdagens opgør på grund af usportslig optræden.

Læs også:

Se også: Viborg afværger slutspilsfiasko mod FIF

Team Tvis Holstebro står bag den klage, der nu har kostet Nina Wörz en karantæne dag. Wörz kom med verbale trusler mod Kristina 'Mulle' Kristiansen i kampen mellem Randers HK og Team Tvis Holstebro, og det takserede DHF's disciplinærudvalg altså til en spilledages karantæne.

' Ved sanktioneringen har Disciplinærudvalget lagt vægt på, at der er tale om en alvorlig forseelse, men har samtidig – ud fra de foreliggende oplysninger – taget i betragtning, at udtalelsen er fremsat i forbindelse med en forudgående fysisk kontakt og ordveksling spillerne imellem og under en kamp med høj intensitet.

Se mere:

Se også: Andersson: Stort tab med Boldsen

Disciplinærudvalget har derudover noteret sig, at Nina Wörz har undskyldt sin adfærd over for medspillere m.fl, hvorimod dette tilsyneladende ikke er sket over for den forurettede.

Disciplinærudvalget har herefter på det foreliggende grundlag og i medfør af DHF’s love § 27, Ligareglementet § 100, idømt spilleren en spilledags karantæne,' lyder disciplinærudvalgets begrundelse.

Randers HK skal også afholde sagens omkostningen, der løber op i 3000 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere