Joachim Boldsen alvorligt skadet

AG Københavns stjerne alvorligt skadet i storkampen i Parken

Boldsen blev skadet i kampens allerførste angreb. (Foto: Lars Poulsen)
Boldsen blev skadet i kampens allerførste angreb. (Foto: Lars Poulsen)

PARKEN (ekstrabladet.dk): Joachim Boldsen er færdig for fredag aften - og er muligvis ude i længere tid.

Den gennemrutinerede stjerne for AG København har fået en fibersprængning i læggen i Champions League-braget i Parken mod FC Barcelona. Det bekræfter sportsdirektør Søren Colding overfor ekstrabladet.dk i pausen af storkampen.

Boldsen brød igennem i kampens første minut og scorede tilmed. Men traktoren blev liggende på gulvet og ømmede sig. Han blev hjulpet fra banen og forlod kort efter Parken for at blive tilset i omklædningsrummet.

Han vendte siden tilbage, men nu viser det sig, at han ikke kommer mere på banen i aften.

Ud fra de første meldinger er det tvivlsomt, om han kommer i aktion næste lørdag, når de danske mestre spiller returkamp i Spanien.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere