Håndbold-piger i infight: Du får én på hovedet

Randers' tyske spiller Nina Wörz truede Kristina Kristiansen med tæsk

Bølgerne gik højt mellem Randers og Team Tvis Holstebro (Arkivfoto: Anders Brohus)
Bølgerne gik højt mellem Randers og Team Tvis Holstebro (Arkivfoto: Anders Brohus)

De kvindelige håndboldspillere er gået ind i den afgørende fase om det danske mesterskab, og de tætte og vigtige kampe får så sandelig bølgerne til at gå højt mellem de deltagende parter.

Således også i gårsdagens kamp mellem Randers og Team Tvis Holstebro, hvor udeholdets Kristina 'Mulle' Kristiansen grædende tog plads på Holstebro-bænken, efter Randers HKs Nina Wörz truede den lille playmaker på banen.

- Hun siger nogle mindre pæne ord og truer mig, og det synes jeg ikke, at man skal gøre på en håndboldbane. Man skal ikke gøre det personligt, når man spiller håndbold. Der er man professionel, siger Kristina Kristiansen til Randers Amts Avis om episoden, som betød, at kampen var afbrudt i flere minutter.

Se også:

Se også: Kærestepar forlader Randers

Randers HK-spilleren erkender, at have truet 'Mulle', men afviser at have sendt dødstrusler afsted mod hende, som beskyldningerne også lyder.

- Vi har en almindelig tackle-situation, hvor jeg tackler hende. Så slipper vi ikke hinanden, og så bliver der sagt lad være, og jeg kigger på hende og siger noget, som måske ikke var det pæneste. Men så gik hun ud og græd. Nu har jeg så fået at vide, at hun går rundt og siger, at jeg har sagt, at hun skal dø, men det har jeg ikke sagt. Det lover jeg 100 procent, siger Nina Wörz til avisen.

Hendes ordlyd til Team Tvis-spilleren lød således:

Læs mere:

Se også: Tvis er semifinale-klar

- Jeg sagde til hende, at hun får én i hovedet næste gang. Det er lige de ord, jeg har sagt, siger tyskeren.

Hele det dramatiske optrin har nu fået Team Tvis Holstebro til at reagere, og de klager nu til Dansk Håndbold Forbund over tyskerens ageren.

- Det er ikke en rimelig måde at dyrke sport på - hverken på højt eller lavt niveau. Det kan jo ikke passe, at vores spillere skal blive ulykkelige ved at spille håndbold, fordi de bliver truet på banen, siger Tvis-direktør Jacob Jørgensen til sporten.tv2.dk

- Hvis det er midlerne, som Nina Wörz mener, hun skal bruge for at kunne afgøre håndboldkampe, synes jeg, hun skulle overveje at stille op i en anden sportsgren, lyder det.

Randers HK vandt kampen med 32-27.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere