Sådan slår vi Barca i aften

Keeper-duellen mellem Kasper Hvidt og Danijel Šaric bliver helt central, spår håndbold-eksperten Bent Nyegaard

Kasper Hvidt skal helst stå en brandkamp i aften. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Kasper Hvidt skal helst stå en brandkamp i aften. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

Hvis AG København skal have held i sine bestræbelser om at slå FC Barcelona i aftenens Champions League-kvartfinale, er der én ting, der skal falde i hak.

Kasper Hvidt skal simpelthen være bedre end sin kollega i det spanske mål, Danijel Šaric, mener TV 2's håndboldekspert, Bent Nyegaard.

Se også: Boldsen: Der bliver krig

- Det er relativt simpelt. Hvis AG København skal vinde, skal Kasper Hvidt stå bedre end Šaric. Keeper-duellen bliver sindsygt vigtig, og hvis det ender med, at Šaric f.eks. har en redningsprocent på 40 og Hvidt kun har en på 30, jamen så taber vi, vurderer han over for ekstrabladet.dk.

I det hele taget tror Nyegaard, at kampens udfald bliver afgjort af præstationerne fra ganske få spillere.

- Det kan godt gå hen og blive en lavtscorende og meget fysisk kamp, eftersom begge hold har fremragende forsvar. Derfor bliver spillere som Mikkel Hansen eller Siarhei Rutenka uhyre vigtige. Olafur Stefansson kan også gøre en kæmpe forskel, lyder det.

Læs også: Mikkel Hansen: Barcelona er som en maskine

- Alt i alt, så glæder jeg mig bare helt vildt til at se kampen. Og uanset hvad, er der ikke noget, der bliver afgjort i København. Jeg nægter at tro på, at ét af holdene vinder med syv-otte stykker, så selv om AG København skulle gå hen og tabe med en enkelt i aften, kan de stadigvæk godt vinde sammenlagt, siger Nyegaard til ekstrabladet.dk.

Direkte adspurgt om, hvem, han tror, der trækker det længste strå sammenlagt, må Nyegaard dog alligevel indrømme, at spanierne er favoritter.

- Jeg må indrømme, at jeg ser Barcelona som favoritter. Og det gør jeg primært, fordi det andet og afgørende opgør skal spilles på Barcas hjemmebane. Det kan altså godt have en stor effekt med tusinder af tilskuere i ryggen, siger Nyegaard.

Se også: Nøddesbo forstår AG København

Du kan følge kampen mellem AG København og Barcelona direkte på DR 1 kl. 20.10.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere