Barca-stjerner: Stor respekt for Mikkel

Stjernerne i FC Barcelona lovpriser verdens bedste håndboldspiller inden mødet i Parken i aften

Respekten er så stor, så stor.

Én efter én lovpriser FC Barcelonas Champions League-vindende mesterhold danske AG København inden braget i Parken i aften.

Jesper Nøddesbo, mesterholdets danske stregspiller, siger det kort og præcist.

- Resultaterne i denne sæson siger vel det hele. Og de har stjerner på alle pladserne, siger landsholdsspilleren til Ekstra Bladet ved ankomsten til København torsdag aften.

Selvfølgelig Mikkel
Og selvom gæsterne fra syd har travlt med at skamrose det danske kollektiv, så er der nu alligevel en enkelt knægt, der skiller sig ud.

- Mikkel Hansen. Selvfølgelig Mikkel Hansen, siger Magnus Jernemyr om sin gamle holdkammerat i GOG Svendborg og FC Barcelona.

Se også: Hvidt: Intet bliver afgjort i Parken

De to nåede en enkelt sæson sammen i danske håndbold, inden de sammen skiftede til den spanske storklub. Hér blev Hansen i to sæsoner, inden vejene skiltes i 2010. Nu støder de sammen igen.

- Han er, når han er på sit højeste niveau, verdens bedste bagspiller, roser jernmanden Jernemyr.

- Men er han også verdens bedste håndboldspiller, Magnus?

- Ja, det tyckar jeg. Han er vidunderlig, siger den venlige men jättestore svensker med et høfligt smil.

Se også: Nøddesbo forstår AG København

Det er et topmotiveret spansk mandskab, der i et tætpakket Parken med 21.000 tilskuere på plads går efter sejren. Det vil Jesper Nøddesbo ikke lægge skjul på.

- Hvor meget kan I tillade jer at tabe, for at kunne gå i Final4 efter returkampen?

- Tabe? Vi taber ikke, siger han med et stort grin.

- Vi er klar over, at vi stor over for et stærkt mandskab. Et meget stærkt mandskab. Især deres forsvarsspil og en Mikkel Hansen i topform springer jo i øjnene, når man vurderer deres hold.

Se også: Boldsen: Der bliver krig

- Men vi ved, hvad vi kommer med. Og vi har selv et stærkt hold. Jeg tror det bliver en spændende kamp, men vi er godt forberedt.

Kampen spilles fra klokken 20.10. Og der er allerede udsolgt...

Den kan dog ses på DR1.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere