Hvidt: Intet bliver afgjort i Parken

Selv hvis AG København skulle tabe til Barcelona i Parken, vil det være muligt at gå videre, mener spillerne

Vi har også chancen i Barcelona (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Vi har også chancen i Barcelona (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

Sejren i Montpellier tidligere på Champions League-sæsonen har givet AG København-spillerne bevis for, at de også kan besejre stærke europæiske hold på udebane.

Og derfor har de danske mestre heller ikke noget mål for, hvor stort et forspring de skal skabe mod Barcelona i Parken for at have en chance for at gå videre efter returkampen næste lørdag.

Se mere:

Se også: Boldsen: Der bliver krig

- Om vi så vinder med 54 mål i Parken, skal vi alligevel derned og spille. Og man ser ofte et hold, der kommer med et stort forspring, have 20 minutter, hvor de kommer i modvind, og så bliver der hurtigt hentet nogle mål, siger målmand Kasper Hvidt.

- Jeg har selv prøvet at vinde med 13 mål og derefter tabe med 13 og ryge ud. Og jeg har også prøvet at tabe hjemme og bagefter vinde på udebane, så uanset hvad, bliver det afgjort i Barcelona, lyder det fra den erfarne keeper.

Læs også:

Se også: AG København melder udsolgt i Parken

Heller ikke den tidligere Barcelona-spiller Mikkel Hansen vil sætte tal på, hvad der vil være et spiseligt resultat for ham. Næsten uanset cifrene i Parken venter en stor mundfuld i Spanien.

- Man er aldrig tryg, men heldigvis ser man ikke så tit længere, at hold sætter kæmpeforspring over styr, så vi skal sørge for at lave et godt resultat i Parken, og så må vi tage den derfra, siger Mikkel Hansen.

Læs også:

Se også: Storspiller alligevel med mod AGK

Selv med et knebent nederlag på hjemmebane vil danskerne stadig have en chance, mener stregspilleren Henrik Toft Hansen.

- Efter hvad jeg har hørt, er trykket fra publikum ikke så voldsomt dernede. Vi har vist prøvet det værste allerede i Kiel og Montpellier.

- Men jeg vil da gerne sælge kampen i morgen for en sejr på fem-seks mål, lyder det fra Henrik Toft Hansen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere