Kasper Hvidt: Vi kan ryste FC Barcelona

AGK-keeper Kasper Hvidt tror, at 21.000 tilskuere i Parken kan ryste Barcelonas stjerner i Champions League

Pas på, Barcelona (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Pas på, Barcelona (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

Håndboldherrerne fra AG København er bestemt ikke uden vinderchancer i fredagens første af to Champions League-kvartfinaler mod FC Barcelona.

Det siger AGK-målmand Kasper Hvidt forud for fredagens opgør foran over 20.000 tilskuere i Parken.

Læs mere:

Se også: AGK vil sprænge rammerne for pauseunderholdning

- Barcelona er ekstremt stærke, og deres styrke er, at de spiller som et hold med stort H. Når det er sagt, er ingen vant til det pres, der kan lægges fra 21.000 tilskuere, og Barcelona-spillerne er som alle andre.

- De kan også rystes, siger Hvidt til AGK's hjemmeside og fortsætter:

Se mere:

Se også: AGK-kamp i Parken næsten udsolgt

- Det er vigtigt, at tilskuerne hjælper os og støtter os. Et dansk hold på hjemmebane med muligheden for at komme i Final4 - det er et fælles projekt.

Den tidligere FC Barcelona-spiller har stor respekt for spanierne.

- Spillemæssigt er vi oppe mod et hold, der har prøvet det meste, og som virkelig spiller som en enhed. De arbejder hele tiden, står godt og er lynhurtige i kontraspillet. Du kan ikke sige, at der er én eller to spillere, vi skal tage ud af kampen.

Læs også:

Se også: AG København semifinaleklar efter søvnig sejr

- Vi skal fokusere på selve spillet. I deres kamp mod Montpellier så vi, at de er til at ryste. De var nede med 15-7, da Montpellier mister en nøglespiller, som ryger ud med en alvorlig skade.

- Det bryder Montpelliers rytme fuldstændigt, og Barcelona er gode til at komme tilbage. Kan vi udnytte de perioder og holde fast, så slår vi dem også, mener Kasper Hvidt.

Fredagens kamp begynder klokken 20.10.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere