Tvis er semifinale-klar

Tvis/Holstebro hev den krævede sejr over Århus hjem

Århus-Tvis/Holstebro 24-28 (13-13)

Europamester Mads Christiansen viste klasse, da Tvis/Holstebro havde mest brug for at komme videre til DM-semifinalen.

Vestjyderne gør AG København selskab, men hvem modstanderne bliver afgøres i næste måned.

Den udskældte venstrehåndsskytte scorede tre af Tvis’ seks sidste mål, da vestjyderne med en god fight fik hevet en fire måls sejr hjem i Århus.

Situationen blev ellers kritisk for gæsterne, da holdets serbiske stjerne Petar Nenadic trådte forkert med ni minutter tilbage.

Da var en anden Tvis’ stjerner, Jakob Green kørt træt, så andre måtte hive sejren hjem.

Trods en god start var vestjyderne ved at komme i vanskeligheder, fordi Århus’ veteran i målet, Jan Tromle Nielsen hev den ene store redning frem efter den anden.

Der gik næsten en halv time, før Tvis havde fået skudt hul i den stærkt spillende målmand.

En halvskadet Jakob Green blev topscorer for vinderne med otte mål, mens Henrik Hansen scorede syv mål for hjemmeholdet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere