Bredsdorff: Lars C. er videre efter virak

KIF Koldings træner, Peter Bredsdorff-Larsen, mener, at Lars Christiansen er videre efter landsholdsvirakken

Lars C har lagt landsholdsballaden bag sig (Foto: Lars Poulsen)
Lars C har lagt landsholdsballaden bag sig (Foto: Lars Poulsen)

Efter en hektisk uge med håndboldlandsholdet vender Lars Christiansen onsdag aften tilbage for sin klub, KIF Kolding, når klubben på udebane møder Bjerringbro-Silkeborg i slutspillet.

KIF Koldings træner, Peter Bredsdorff-Larsen, frygter dog på ingen måde, at den seneste tids offentlige debat om Lars Christiansens landsholdsplads kommer til at påvirke veteranen på klubholdet.

- Der har været mere virak om Lars Christiansens person, end nogen af os havde intention om, siger Peter Bredsdorff-Larsen, der også er assistent for landsholdets træner, Ulrik Wilbek.

Se også: Wilbek: Lars var ked af at spille

- Men vi har fået afrundet landsholdskapitlet på fornuftig vis, og nu er Lars og vi andre klar til at tage fat på Kolding, siger han.

39-årige Lars Christiansen, som kæmper for at komme med i truppen til OL i London, havde en ordveksling i medierne med landstræner Ulrik Wilbek i forbindelse med sidste uges to testkampe mod Tyskland.

Se også: Avis: Christiansen nægtede B-håndbold

Landstræneren havde fravalgt Lars Christiansen til A-landsholdet til den første kamp i Herning, hvor de danske europamestre skulle fejres.

Det gjorde Lars Christiansen meget skuffet, men sagen er nu lukket ifølge parterne.

- Det er en anden situation, og Lars er så professionel, at han kan adskille tingene.

Se også: Farce om Lars Christiansen

- Egentlig fornemmer jeg, at Lars er glad for at være tilbage i klubmiljøet og glæder sig til sammen med Kolding at skulle levere nogle gode præstationer i denne uge, siger Peter Bredsdorff-Larsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere