Wilbek: Lars var ked af at spille

- Der er kamp om 14 pladser, også selvom man har spillet på landsholdet i 20 år, siger Wilbek om Lars Christiansens degradering fredag

Lars Christiansen har ingen særstatus på det danske landshold. Det siger Ulrik Wilbek i kølvandet på den degradering til B-holdet, det danske håndboldikon var ude for før fredagens kamp mod Tyskland i Herning.

- Vi kører rotation mellem en række spillere, fortalte Wilbek til TV3+ efter lørdagens nederlag i Flensburg.

- Jeg fortalte allerede for lang tid siden Lars, at han på et tidspunkt ville ryge ned på B-holdet.

- Så kommer hele diskussionen om, at det lige præcis var ham, der skulle spille på B-holdet. Jeg valgte så at trække ham fra den kamp, for at det ikke skulle overskygge det hele, fortalte Wilbek.

- Jeg talte det igennem med Lars. Det har også noget med følelser at gøre. Jeg foreslog, at at han sad over, fordi han var ked af at skulle spille, sagde Wilbek, der benægter, at Christiansen har en særstatus på landsholdet i forberedelsesfasen frem mod OL.

- Nej. Der er kamp om 14 pladser, også selvom man har spillet på landsholdet i 20 år. Næste gang, vi er samlet, er om tre måneder, så jeg skulle prøve nogle ting i den her kamp, sagde Wilbek.

Lars Christiansen var tilbage på A-landsholdet og fik lidt spilletid, da det lørdag blev til 33-26-nederlag mod Tyskland.

Se også:

Se også: Avis: Christiansen nægtede B-håndbold

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere