Wilbeks EM-helte undgår tyske smæk

Det danske herrelandshold i håndbold spiller 25-25 mod Tyskland i venskabskampen i Herning

Nøddesboe og co. kom flot igen efter pausen (Foto: Claus Bonnerup)
Nøddesboe og co. kom flot igen efter pausen (Foto: Claus Bonnerup)

De danske håndboldherrer skuffede - især i første halvleg - da det fredag i Jyske Bank Boxen i Herning blev til 25-25 mod Tyskland i en venskabskamp.

Ved pausen var Danmark bagud med hele 10-16, men et flot dansk comeback i anden halvleg forhindrede et nederlag.

Se også: Tyskland-kamp skal give Wilbek svar før OL

Kampen var den første for landstræner Ulrik Wilbeks mandskab siden EM-triumfen i januar.

Opgøret skulle derfor blandt andet bruges til at fejre landsholdet på hjemmebane. Men endnu vigtigere for Wilbek, så skulle kampen bruges som en vigtig test i forhold til sommerens OL i London, hvor kun 14 spillere kommer med i den endelige trup.

Konklusionen efter fredagens kamp må være, at en del spillere skuffede i den første OL-test. Selv de rutinerede kræfter skuffede, og EM-efterfesten blev lidt af en fuser at se på til at begynde med.

Se også: Farce om Lars Christiansen

Stregspilleren Michael V. Knudsen, der på grund af en skade ikke var med til at vinde EM-guldet i begyndelsen af året, leverede i første halvleg bestemt ikke præstation, der bragte ham nærmere en OL-billet.

Han brændte mange oplagte målchancer, men spillede sig gevaldigt op i løbet af opgøret og endte som dansk topscorer med syv scoringer.

Der er stor konkurrence om stregpladserne på landsholdet. Foruden Michael V. Knudsen er Jesper Nøddesbo samt brødrene Henrik og René Toft Hansen, der begge gjorde det godt ved EM, i spil til - formentlig - to OL-pladser.

Se også: Wilbek: Lars er ikke blevet fyret

Det danske forsvar var i første halvleg helt ved siden af sig selv. Tyskerne havde let ved at score mål - både mod det danske 6-0- og 5-1-forsvar.

Med lidt under fem minutter igen bragte højrefløjen Lasse Svan Hansen Danmark foran 25-24. Det var den første danske føring siden 2-1, men det rakte ikke til sejr.

De to hold mødes igen lørdag, hvor Herning er skiftet ud med Flensburg.

Se også: Frafald af EM-vindere

Her er venstrefløjen Lars Christiansen med igen for Danmark på sin tidligere tyske hjemmebane, efter at veteranen sad over i fredagens kamp.

Faktisk var Lars Christiansen, der normalt er anfører for Danmark, ikke udtaget til A-holdet fredag, men til B-holdet, som tidligere på dagen spillede kamp mod tyskernes ditto.

Men efter lidt for meget fokus på den beslutning fra pressens side valgte Wilbek i løbet af torsdagen helt at se bort fra KIF Kolding-profilen.

Se også: Ren dansk hat og briller

B-landskampen endte i øvrigt med en tysk 26-24-sejr. Også lørdag i Flensburg tørner B-holdene sammen inden hovedkampen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere