AGK-kamp i Parken næsten udsolgt

Der er næsten solgt 17.000 af de 22.000 billetter til AG København Champions League-opgør mod Barcelona

Mikkel  Hansen kommer til at spille for fulde huse mod Barcelona. (Foto: Claus Bonnerup)
Mikkel Hansen kommer til at spille for fulde huse mod Barcelona. (Foto: Claus Bonnerup)

Det kan meget vel ende med fulde tribuner, når AG København 20. april tager imod FC Barcelona i håndboldens Champions League.

Klubben fortæller, at man allerede har solgt næsten 17.000 billetter, og dermed er der kun 5000 pladser tilbage.

Egentlig var antallet af restbilletter endnu mindre, men da FC Barcelona ikke har ønsket at benytte alle de billetter, man har fået stillet til rådighed, og da nogle sponsorer heller ikke har udnyttet hele deres ramme, er der blevet frigivet 1500 ekstra adgangstegn.

Se også: AG København kørte Skjern over

- Jeg glæder mig naturligvis over, at vi kan få plads til endnu flere AGK-fans i Parken. Det vil nok ikke gøre det lettere for Barcelona, og omvendt vil vores spillere i den grad mærke, at de er på hjemmebane, siger direktør Søren Colding.

Han fortæller desuden, at det europæiske håndboldforbund EHF og tv-rettighedshaveren DR1 har været på inspektion i Parken for at bese rammerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere