Ny skade i Randers

Kronjyderne vandt dog over Team Esbjerg, selv om Susann Müller måtte udgå

Uheldig tysker (Arkivfoto: Ernst van Norde)
Uheldig tysker (Arkivfoto: Ernst van Norde)

Randers er hårdt plaget af skader for tiden.

I Esbjerg sad Camilla Dalby og Katrine Fruelund ude. Og i starten af anden halvleg fik de selskab af tyske Susann Müller.

Den tyske back måtte udgå med stærke smerter efter et tilsyneladende alvorligt vrid i anklen.

Randers vandt dog alligevel kampen 24-23 efter en føring på 22-17 fem minutter før tid. I den fase var det afgørende, at gæsterne havde scoret fire gange på stribe uden modsvar fra Team Esbjerg.

Se også: Fruelund forlader Randers til sommer

Svækkede Randers´ held var, at hjemmeholdet ikke havde tilstrækkelig bredde.

Gøril Snorroeggen (7 mål) og Lotte Grigel (10 mål) måtte trække et meget stort læs i bagkæden, og det medførte fejl. Således brugte Grigel hele 23 forsøg til sine træffere.

Nina Wörz blev topscorer for Randers med 7 mål.

0 kommentarer
Vis kommentarer