Tvis forlænger med topscorer

Mette Gravholt tager to sæsoner mere i Team Tvis Holstebro

Mette Gravholt er noteret for fire landskampe. (Foto: Anders Brohus)
Mette Gravholt er noteret for fire landskampe. (Foto: Anders Brohus)

Team Tvis Holstebro har forlænget aftalen med topscoreren i Dame Håndbold Ligaen, Mette Gravholt, med endnu to sæsoner.

Den 27-årige stregspiller kom til den vestjyske klub før denne sæson, hvor hun foreløbig er noteret for 126 mål og dermed er den suverænt mest scorende i dansk damehåndbold.

Mette Gravholt har spillet fire landskampe og var med i Jan Pytlicks bruttotrup til VM i Brasilien uden dog at blive udtaget til turneringen.

0 kommentarer
Vis kommentarer