Målmand amok: Smadrede skilt og blev udvist

- De var skandaløst dårlige. Viborgs Dane Sijan var alt andet end tilfreds med dommernes præstation i Viborgs nederlag til Skive

Sijan rasede mod mændene i sort (Arkivfoto: Ernst van Norde)
Sijan rasede mod mændene i sort (Arkivfoto: Ernst van Norde)

Viborgs håndboldherrer kæmper hårdt for at sikre sig en plads i slutspillet, og derfor passede det bestemt ikke i den jyske klubs planer, at de igår overraskende tabte med 25-19 til bundholdet fra Skive.

Nederlaget bekom ikke Viborgs keeper Dane Sijan vel, der et stykke inde i anden halvleg gik amok og smadrede et reklameskilt. Det kostede ham et rødt kort og udvisning fra kampens dommere.

Dårlige dommere
Sijan forklarede om sin reaktion:

- Det var fordi, dommerne var dårlige. De var skandaløst dårlige i de første 40 minutter. De fløjtede ikke for overtrådt, selv om de stod en halv meter inde i feltet. Men det var ikke kun derfor - der skete mange ting, fortalte en frustreret Dane Sijan til DR Sporten efter kampen.

Sijans uheldige opførsel får konsekvenser, da han nu står overfor en karantæne for episoden. Derfor ærgrer han sig også over sin reaktion.

- Ja, fordi jeg får karantæne. Men jeg er sportsmand, og det er i orden at være sur. Jeg er ikke stolt over det, og det er ikke i orden, men jeg kan ikke holde alt inde i mig, sagde målmanden.

Viborg ligger på 10. pladsen i ligaen, to placeringer, men bare et enkelt point fra en slutspilsplads.

Se også: Her er Landins afløser

Dane Sijan skifter i øvrigt klub efter sommerpausen, når han skal tage over for Niklas Landin i BSV.

0 kommentarer
Vis kommentarer