Ny nedtur for Landin og co.

Bjerringbro-Silkeborg led nederlag nummer fem i træk i Champions League lørdag aften

Niklas Landin og BSV har fået læssevis af erfaring i Champions League. Point er det dog ikke blevet til. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Niklas Landin og BSV har fået læssevis af erfaring i Champions League. Point er det dog ikke blevet til. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Bjerringbro-Silkeborgs Champions League-eventyr risikerer at ende i nul point efter seks gruppekampe.

Således er østjyderne stadig uden point efter lørdagens udekamp - nummer fem i rækken - i Madrid mod Atlético. Spanierne vandt 31-27.

Niklas Landin og co. bed dog godt fra sig og var blandt andet på 7-4, inden et par EM-profiler begyndte at bide fra sig. Ved pausen førte Atlético 15-13.

Slutrundens bedste spiller, makedonske Kirill Lazarov, fik gang i skudarmen, mens José Hombrados i målet fik bedre fat. I alt nåede den spanske keeper op på 15 redninger, mens Lazarov og Canellas blev delt topscorere med hver seks mål.

Nikolaj Markussen scorede et par gange for den spanske storklub.

Sidste gruppekamp for BSV er 19. februar mod polske Vive Kielce.

0 kommentarer
Vis kommentarer