Viborg på kvartfinalekurs

Viborgs håndboldkvinder hentede kneben sejr i Sverige

Viborg hentede vigtig sejr. (Foto: Claus Bonnerup)
Viborg hentede vigtig sejr. (Foto: Claus Bonnerup)

Viborgs håndboldkvinder tog søndag eftermiddag et pænt skridt i retning af kvartfinalerne i Europa Cuppen for pokalvindere.

På udebane vandt viborgenserne med 29-28 over svenske Sävehof og kan dermed nøjes med uafgjort i returkampen i Viborg Stadionhal på lørdag.

Se også: FCM-kvinder fik smæk

Sejren burde dog have været større, idet Viborg undervejs førte 19-12, men danskerne tabte pusten en smule mod slutningen, ligesom træner Martin Albertsen benyttede sig af muligheden for at sende marginalspillerne i kamp.

0 kommentarer
Vis kommentarer