To danskere på All Star-holdet

Mikkel Hansen og Rene Toft har fundet vej til EHFs All Star-hold

Streg-hæder til Toft Hansen (Foto: Peter Hove Olesen)
Streg-hæder til Toft Hansen (Foto: Peter Hove Olesen)

Som traditionen foreskriver det, har det Europæiske Håndbold Forbund, EHF, kåret EM-turneringens bedste mandskab.

Udtagelsen af et sådant hold er altid iblandet en del politiske beslutninger, da de fire nationer, som er med i semifinalerne, altid skal have minimum én spiller med på det udvalgte hold.

Det er ganske givet også derfor, at Danmark har fået to spillere med på holdet. Nemlig Mikkel Hansen og René Toft Hansen. Derudover har Serbien, Kroatien, Spanien, Island, Tyskland og Slovenien en spiller med på EHFs All Star-hold.

Wilbek: Her er EM's otte bedste

Serbiens Momir Ilic er samtidig blevet kåret som turneringens bedste spiller, eller MVP, som det hedder i officielt regi. Makedoniens Kiril Lazarov bliver kåret til turneringens topscorer med sin 61 mål.

Her er hele All Star-hold:
Målmand - Darko Stanic, Serbien

Venstre fløj - Gudjon Valur Sigurdsson, Island

Venstre back - Mikkel Hansen, Danmark

Playmaker - Uros Zorman, Slovenien

Stegspiller - Rene Toft Hansen, Danmark

Højre back - Marko Kopljar, Kroatien

Højre fløj - Christian Sprenger, Tyskland

Forsvarsspiller - Viran Morros Spanien.

MVP(Most Valuable Player) - Momir Ilic

Topscorer - Kirill Lazarov, Makedonien 61 mål.