Skadet Knudsen tager med til EM

Ulrik sagde ja: Den fiberskadede Michael V. Knudsen ville med til EM og kan være med i hovedrunden

Michael V Knudsen vil hjælpe EM-holdet, udenfor banen (Foto: Ernst van Norde)
Michael V Knudsen vil hjælpe EM-holdet, udenfor banen (Foto: Ernst van Norde)

Når flyet fra Cimber Sterling letter lørdag med det danske EM-hold fra Tirstrup Lufthavn uden for Aarhus med kurs mod Beograd, er der en ekstra passager med ombord.

Den fiberskadede veteran Michael V. Knudsen tager med fra start, selv om han først vil være spilleklar til i den anden EM-uge til den anden kamp i hovedrunden.

Se også: Michael V. Knudsen bliver ikke klar til EM

Det er den 33-årige Flensburg/Handewitt-stregspiller, som selv har bedt om at få lov at komme med, fordi han i første omgang vil med for at støtte og guide sine afløsere eller rettere vikarer på stregen, brødrene Toft Hansen med fornavnene René og Henrik.

Da Michael V. Knudsen hurtigt kom på banen med tilbuddet om at tage med allerede fra start, sagde landstræner Ulrik Wilbek straks ja tak.

- Det er Michael V. Knudsens eget forslag, fortæller Ulrik Wilbek.

Se også: Wilbeks EM-bekymring: Forsvaret

- Og det er fantastisk, fordi der snart ikke er mange andre end Michael V. Knudsen tilbage med masser af rutine.

- Selv om han ikke kan spille, vil han kunne bidrage med meget og ikke mindst masser af godt humør. Han er en glad spiller med hjertet det rette sted, så tilbuddet blev ikke et øjeblik overvejet. Det blev straks accepteret, siger Ulrik Wilbek.


0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen