Han er kendt som én af verdens bedste målvogtere, men polske Slawomir Szmal må efter al sandsynlighed se europamesterskaberne i Serbien fra sofaen.
Vive Targi Kielce-profilen er stadig mærket af sin knæoperation i begyndelsen af december og tvivler selv på, at han kommer med.
- Den første melding efter operationen lyder på fire ugers pause. Derefter skulle alt være godt, og jeg knæet skulle være klar til at kunne spille igen, siger Szmal ifølge det europæiske håndboldforbunds hjemmeside.
Operationen blev foretaget 20. december, og EM begynder 15. januar mod værterne fra Serbien. Fire dage senere møder Polen Danmark.
33-årige Szmal er ét af synonymerne med Polens landsholdssucces den seneste årrække, hvor man blandt andet har vundet både VM-sølv -og bronze.