SÃO PAULO (ekstrabladet.dk): Louise Spellerberg og Mette Melgaard er rygraden i det danske 6-0-forsvar, der i dag kommer på en hård prøve i VM-semifinalen mod Frankrig, der ligeledes har et godt forsvar.
- Det bliver en stor infight med to gode forsvar, hvor dem med det bedste forsvar vinder. På papiret er de store favoritter, men jeg er jo kæmpe optimist, og det er så heldigt i sport, at det ikke altid er det bedste hold på papiret, der vinder. Hvis vi kæmper røven ud af bukserne, så kan alt ske. Jeg skal nok bløde på knæene for hver en bold, siger Louise Spellerberg til ekstrabladet.dk og fortsætter:
- Mange kan være efter mig i starten af en kamp og sige, at jeg er for ivrig. Men det er også for at sende et statement om, at vi altså ikke lægger os ned. De kan bare komme.
Pytlick: Han var vildt provokerende- Det kan være, der kommer en smutter, men det vigtigste er, at modstanderne slår sig mere end os. Og i alle vores kampe har det vist sig, at de bliver trætte af det, så det skal vi bare blive ved med, sagde den danske stregspiller på torsdagens pressemøde i Brasilien.
Træt i hovedet
Hun kunne for første gang under VM mærke træthed efter kvartfinalen mod Angola.
- Jeg er træt i mit hoved. Vi bruger simpelthen så meget energi før og under kampene, og nu kan jeg godt mærke, at det begynder at sætte sig. Det er rart med en hviledag, hvor man kan tillade sig at flade ud, så jeg igen kan begynde at lade op. Og jeg glæder mig helt vildt meget.
Burgaard om franske roser: Lad os se efter i aften- Og kroppen har det nærmest bedre, end da vi startede., og jeg er ikke særlig træt i min krop i forhold til, hvad jeg kan være derhjemme. Jeg synes egentlig bare, vi er kommet ind i en god rytme nu, siger Louise Spellerberg.
Danmark spiller VM-semifinale kl. 20.15.