Annonce:
Annonce:

Danmark er outsider til herre-VM i 2017

Torsdag aften afgøres det, om Danmark får værtskabet for VM i herrehåndbold i 2017. Frankrig er favorit

I aften kan Morten Stig Christensen måske fejre et VM-værtsskab. (Foto: Claus Bonnerup)
I aften kan Morten Stig Christensen måske fejre et VM-værtsskab. (Foto: Claus Bonnerup)
Annonce:
Følg Håndbold

For Dansk Håndbold Forbund (DHF) har VM-turneringen i kvindehåndbold i Brasilien været én stor succeshistorie indtil videre.

Og måske kan pigernes succes smitte lidt af på den dyst, som mændene skal ud i torsdag aften.

Her skal det internationale håndboldforbund IHF beslutte sig for, hvem der skal have lov at arrangere VM i 2017 på herresiden.

Der er kun to kandidater, og Danmark er den ene. Den anden er Frankrig, som er favorit til at få værtskabet.

- Det er vel lidt lillebror mod storebror. Vi kommer bagfra, men vi giver ikke op på forhånd, siger DHF's generalsekretær Morten Stig Christensen.

Når han tror, at franskmændene har de bedste chancer, skyldes det, at de også søgte om værtskabet i 2015, som Qatar noget overraskende løb med.

Annonce:

Derfor kan det være, at IHF's 17 mand store rådsforsamling - hvor der i øvrigt sidder to franskmænd - mener, at de skylder Frankrig noget.

Men derfor har Danmark alligevel forberedt en halv time lang præsentation og har da også forsøgt at påvirke rådsmedlemmerne i dansk retning.

Wilbek udtager modvilligt sin trup til EM

- Vi har brugt den seneste måneds tid på at tale med forskellige mennesker. Vi er oppe imod en forestilling om, at vi har holdt en masse mesterskaber, og at det derfor måske er andres tur nu.

- Men så har vi forklaret, at vi altså ikke har holdt et herre-VM siden 1978, og det tror jeg også, at fok har lyttet til, siger Morten Stig Christensen, som påpeger, at Frankrig indenfor de seneste 10 år har været værter for både herre- og dame-VM (2001 og 2007).

Skulle det glippe denne gang, regner DHF med at søge igen, når værtskabet for herre-VM i 2019 skal fordeles.

Og det danske håndboldpublikum får da også uanset udfaldet af aftenens votering mulighed for at følge begge landshold i en større slutrunde på hjemmebane.

Hos herrerne har Danmark vundet retten til at arrangere EM i 2014, og hos kvinderne skal Danmark efter et veloverstået EM sidste år være VM-vært i 2015.

Afgørelsen offentliggøres klokken 21 dansk tid på et pressemøde i São Paulo.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: