SÃO PAULO (Ekstra Bladet): Der venter det danske landshold to spændstige Kiala-bjørne i dagens VM-kvartfinale i São Paulo.
Søstrene Marcelina på 32 og Luisa Kiala på 29 er suveræne topscorere for Angola og har i alt scoret 67 mål i de første seks kampe for Angola, der har imponeret undervejs ved at slå bl.a. Tyskland og Sydkorea.
– Det er nogle spinkle piger. De er meget bevægelige og eksplosive og hopper højt. Gode fintespillere. De skal lukkes ned, men jeg synes faktisk, de har mange gode spillere, siger Trine Troelsen, der var med til at tabe til Angola for to år siden.
Håndbolden taber i Brasilien– Det var ikke sjovt! Jeg glæder mig rigtig meget til at spille mod dem og få hævn for det nederlag, siger hun.
Venstrebacken Marcelina blev skadet i ottendedelsfinalen mod Sydkorea i søndags og sad over i dagens træning, men selv om hun stadig er småskadet, er Angolas pressefolk ikke i tvivl om, at hun spiller.
Eriksen hylder håndboldpigerne– Hun er en rigtig god skytte, god til at gå på kant af forsvaret og er fysisk stærk, siger Jan Pytlick, der vurderer lillesøster Luisa på playmakerpladsen således:
Pytlick: Angola er favoritten– Hun er også rigtig godt skydende, men mere en gennembrudsspiller –lidt mindre og lidt hurtigere på fødderne. Men de er bare rigtig godt skydende begge to, siger landstræneren, der samtidig advarer om, at Angola er mere end de to.
– De har også en højrefløj, der kommer bagom og skyder. Hun voldte os store problemer i Kina, og hun har også været godt spillende ved dette mesterskab.
– Så har de faktisk også en o.k. keeper og en god stregspiller, så de er godt besat. Og de kan også skifte ud, siger landstræneren.