Kristina Bille tog sig ikke meget tid med at komme i gang i den VM-turenring, som hun blevet kastet noget hovedkulds ind i efter knæskaden til Maibritt Kviesgaard. Ni forsøg og otte mål blev det til i 38-17-sejren over Elfenbenskysten.
- Min force er at løbe kontra, og pigerne var rigtig gode til at spille mig.
- Så det var dejligt at komme hurtigt ind i turneringen, siger en glad Kristina Bille til DR efter kampen.
Ikke størrelsen
Lille Bille var oppe mod de store afrikanere, men som bekendt er det ikke størrelsen,, men gørelsen der er det vigtige.
- De var nogle store madammer, men vi kommer godt rundt om dem. Og så står vi godt i forsvaret, lyder det med et smil fra den sidstankomne VM-spiller.
Nu står den på nabo-opgør mod Sverige, og udfaldet af den kamp kommer til at bestemme om det bliver Danmark eller Sverige, der kommer til at kalde sig gruppevindere.
- Sverige er en stærk nation, men vi kan vinde, hvis vi spiller op til vores bedste, understrger den glad højrefløj.