SÃO BERNARDO (ekstrabladet.dk): Trine Troelsen strålede som alle de øvrige spillere af glæde og lettelse efter tirsdagens 23-19-sejr over Kroatien ved VM i Brasilien.
- Jeg er sgu glad. Det var en dejlig sejr. Hold kæft et kanonforsvar. Vi arbejder som små heste. Det var fedt at stå derinde. Det var pisseskægt, lød det bl.a. fra venstrebacken, der blev dansk topscorer med seks mål, men også leverede en stor indsats i forsvaret.
Danmarks bedste: En forløsning- Det er fedt at få ros efter kampen af Mette Melgaard, der siger ’hold kæft, hvor var du sej i forsvaret!’ sagde hun med et stort smil.
- Jeg vidste godt, at jeg godt ville brænde nogen i angrebet. Jeg havde fået at vide, at jeg bare skulle tage mine skud, og det gjorde jeg også! Men det var også rart, at jeg så også godt kunne få den ind.
Melgaard: Det var sindssygt sjovtOg nok jublede danskerne over deres scoringer mod gruppens formodet sværeste modstander – men der blev nærmest jublet mere i forsvaret, når Andrea Penezic og de øvrige kroatiske stjerner blev tacklet.
- Det er megafedt, når man kan lukke så gode angrebsspillere ned. De kørte på konstant, men vi var fremme og tackle, og vi var der bare for hinanden hver eneste gang.
Burgaard var Danmarks bedste- Det giver rigtig meget selvtillid. Vi har mange point, men vi har stadig to svære kampe. Vi skal møde nogen store damer på torsdag, og vi skal stadig møde svenskerne, som også er nogle store damer, siger Trine Troelsen.
Danmark og Sverige fører Gruppe D med hver seks point. Danmarks næste kamp ved VM er på torsdag mod Elfenbenskysten, før Sverige venter i gruppefinalen på fredag.